Danoffice IT Whistleblowerportal er udtryk for åbenhed og ansvarlighed og skal ses som et supplement til den interne dialog i Danoffice IT.
Whistleblowerportalen har til formål at sikre en anonym, fortrolig og uafhængig kanal til indberetning af forhold, som ikke umiddelbart kan håndteres via de almindelige kanaler. Whistleblowerportalen sikrer, at alle indberetninger behandles fortroligt og under sikre rammer.
Du kan bruge Whistleblowerportalen til at indberette
- Økonomisk kriminalitet (underslæb, bestikkelse, bedrageri, dokumentfalsk)
- Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til offentlige myndigheder
- Fysisk vold eller seksuelle krænkelser
- Overtrædelse af lovgivningen eller begrundet mistanke herom
- Brud på arbejdssikkerheden
- Trusler mod miljø sundhed og sikkerhed
- Uregelmæssigheder
- Uetisk adfærd
Whistleblowerportalen må ikke benyttes til falske anklager eller chikane mod personer, og der må i det hele taget ikke indberettes bevidst urigtige/usande oplysninger. Alle, der foretager indberetninger via whistleblowerordningen i god tro, er beskyttet mod repressalier. Hvis du ønsker at foretage en ekstern indberetning af et forhold, kan det ske til den enkelte myndighed. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Lund Elmer Sandager på mail: whistleblower@les.dk .
Når du indberetter via Whistleblowerportalen, kan du være tryg ved at vide, at alle sager screenes og behandles af Lund Elmer Sandager Advokater. Lund Elmer Sandager er uvildige og har erfaring med håndtering af whistleblowerordninger.
Alle indberetninger behandles strengt fortroligt. Hvis du i forbindelse med din indberetning angiver kontaktoplysninger (navn, e-mail, telefonnummer), er det kun Lund Elmer Sandager, der vil kunne se disse oplysninger. Kontaktoplysningerne bliver ikke videregivet til Danoffice IT. Du har også mulighed for at være anonym i din indberetning. Når du er anonym, har vi ikke mulighed for at identificere dig, men vi har også sværere ved at kommunikere med dig og stille dig opklarende spørgsmål. Kommunikationen mellem dig og os er under alle omstændigheder sikker og vil i udgangspunktet foregå gennem Whistleblowerportalen.
For at lave en rapport, besøg venligst portalen, eller hvis du har spørgsmål, kan du finde de mest almindelige spørgsmål under menupunktet "FAQ" på portalen.