I Danoffice IT er ét af vores absolutte ekspertisefelter cloud- og dataplatformen. Uanset om behovet er on-premises, i cloud’en eller hybridt, kan vi lave et set-up, så I har tingene præcist, hvor I ønsker. Vi har specialister på alle områder og alle brands, men vi introducerer ikke konkrete brands, før behov og løsning er fastlagt.
I langt de fleste virksomheder er den hybride it-infrastruktur – med sit mix af on-premises datacentre og clouds – den fremherskende tendens. Og cloud’en er nøglen til at administrere og drive det samlede billede. Det klassiske on-premises datacenter spiller en anden rolle.
Mange virksomheder vælger at beholde datacenteret, fordi de opererer med såkaldte legacy-applikationer. Ældre systemer, som fortsat er forretningskritiske – og vigtigere endnu: De egner sig ikke til at blive lagt i skyen. Enten af driftsmæssige årsager eller som oftest af sikkerhedsmæssige grunde.
Dét er der til gengæld meget andet, der gør. For med cloud’en opnås både agilitet og fleksibilitet. Tiden - fra et behov opstår, til en løsning kan leveres – minimeres drastisk, og i stedet for at binde likviditet til hardware og serviceaftaler, kan kapacitetsudgifterne indregnes i et fast månedligt driftsbudget.
Vi hjælper jer gerne med at finde den rette balance mellem cloud og on-premises. Eksempelvis via en analyse af jeres infrastruktur, herunder eventuel simulering af forskellige scenarier. Det giver et bedre beslutningsgrundlag, når I står overfor større ændringer i infrastrukturen.
Sikkerhed i skyen
Cloud'en tilbyder en bred vifte af konfigurerbare sikkerhedsindstillinger. Vi kan hjælpe jer med at justere disse indstillinger, så I får en højere grad af kontrol med sikkerheden omkring jeres systemer, applikationer, brugere og de devices, de anvender. Vores konsulenter har stor ekspertise inden for cloudteknologier, og sammen med jer sikrer vi, at I får en løsning, der giver mening i forhold til jeres sikkerhedskrav.
Migrering og deployment af services til cloud'en er dog ikke en lineær proces. Udnyttelsen af skyen er kun en økonomisk og teknisk succes, hvis jeres cloud-engagement genbesøges jævnligt. Vi hjælper jer med at holde fokus på sikkerhed, omkostning og skalérbarhed.
Udforsk vores case stories inden for Cloud & Data Platform og få del i vores faglige viden på området.