• ESG
  • HP
  • Nyhed

Blot et år efter, vi blev tildelt tre stjerner i HP’s Amplify Impact partner-program, kan vi nu stolt tilføje endnu én. Som en af blot to 4-stjernede HP-partnere i Danmark er vi med til at gå allerforrest i arbejdet for grønnere it og for en grønnere branche. På vegne af miljøet og vores kunder. 

Dette arbejde er en del af et samlet hele, hvor vi som global virksomhed konstant øger indsatsen for at handle meningsfuldt, ansvarligt og bæredygtigt.

Vi sætter ind, hvor vi kan. At omstille sig og bidrage til at styrke udviklingen mod en grønnere it-industri er et arbejde, som kræver dedikation. I Danoffice IT har det siden begyndelsen ligget centralt i vores DNA, at vi arbejder for at skabe positiv forandring. Vi ved, vi gør en forskel for vores mange kunder verden over – ikke mindst ude i verdens brændpunkter. Og i dag har vi dedikerede ressourcer på ESG og en meget bred pallette af indsatser i arbejdet med bæredygtighed. Fra socialt ansvar til miljø og klima styrker vi konstant vores bevidsthed og vores aftryk, og i dén ligning indgår vores arbejde med HP Amplify Impact-programmet centralt.

 

Fælles indsats

”HP har sat et aftryk og har virkelig skubbet på og gået forrest i udviklingen. Derfor betragtes de i dag som et af de mest bæredygtige it-selskaber i verden, hvor de blandt andet er at finde på Corporate Knights’ Global 100 liste over de meste bæredygtige virksomheder i verden. Derfor er vi naturligvis glade for, at vi som Amplify Impact-partner har adgang til den meget store viden og erfaring, som ligger i deres samlede Sustainable Impact-strategi. Det kan virkelig gå ind og gøre en forskel for os og vores kunder”, siger Henriette Normann-Ekegren, ESG Manager i Danoffice IT og fortsætter: ”Amplify Impact-programmet tilbyder omfattende undervisning, så vi bedst muligt kan rådgive vores kunder på grønnere løsninger. Og vores nyvundne firestjernede status understreger blot, hvor meget vi lægger i indsatsen, og det er vi stolte af”.

Kunder ser grønt

Der er flere grunde til, at vi nu bliver tildelt vores nye partnerstatus, fortæller Henriette Normann-Ekegren: ”Først og fremmest fylder bæredygtighed mere og mere i vores samlede organisation. Derfor ser vi også en stigning i kundesager med fokus på bæredygtighed – en stigning i sager, hvor vores kunder søger konkret vejledning. Dén del betyder meget for os, da det netop er i fællesskab vi kan skabe en forandring”, lyder det.

En ekstra indsats

Som med al certificering i it-branchen kræver det uddannelse og træning. Det gælder også vores fire Amplify Impact-stjerner. Vi har gennemført et træningsprogram omkring Diversity, Equity & Inclusion, DE&I. Meget vigtige områder, som i forvejen har vores fokus, men som vi nu er glade for at blive opdateret på – ikke mindst på vegne af vores kunder verden over. Men vi går skridtet videre, fortæller Henriette Normann-Ekegren: ”Vi har et stærkt samarbejde med HP på deres Planet Partnerprogram, hvor vi hjælper med at genanvende brugte HP printpatroner for vores fælles HP-kunder. Faktisk går dette samarbejde helt tilbage til 2009, men det er i dag aktuelt som aldrig før og naturligvis også optimeret løbende, så indsatsen matcher den aktuelle situation”.

Med HP Amplify Impact ser vi bredden i vores arbejde blive styrket. ”Vi har globale indsatser på Social Impact. Vi har som nogle af de eneste specifikke indsatser på mange af vores transport- og kurértjenester. Og endelig kan vi med HP koncentrere indsatsen om at skabe en grønnere måde at tænke enheder og hardware på”, slutter Henriette Normann-Ekegren. 

Relevante stories