At være med i front i udviklingen af vores fælles fremtid ligger i vores DNA. Den seneste vogn, vi har koblet på udviklingstoget i Danoffice IT er vores hastigt vækstende AI-forretning.

AI skaber stor forandring – især for de kommende generationer. Netop derfor skal de høres og involveres, når vi skaber morgendagens fremskridt. Nutidens unge er vores fremtid, og derfor er de nu med i udviklingen af vores AI-løsninger. 

 

Vores AI-løsninger 

At tage ansvar…

 

At bidrage til fremtiden handler om at tage ansvar på mange parametre. Vi tager et ansvar for at udvikle fremtidens teknologi, men lige så vigtigt er det, at vi tager ansvar for at forme og udvikle fremtidens talenter. De mennesker, som skal bære faklen videre – de skal klædes godt på.

 

Netop derfor har Danoffice IT’s AI Team søsat et samarbejde med flere uddannelsesinstitutioner om at inddrage morgendagens it-stjerner i udviklingen af de løsninger, som kommer til at præge vores alles hverdag fremover. Og tag ikke fejl – læringen og erfaringen går begge veje. 

Leif Høj holder Jetson

”Vores samarbejde er en stor gevinst på begge sider af bordet. Vi får adgang til en kæmpe ressource af energi, effektivitet og helt dugfrisk forfronts-viden. De unge mennesker derimod får adgang til værktøjer og erfaringer, som de på ingen måde vil kunne opnå fra skolebænken. Den orientering, de unge digitalt indfødte har, og den konstante tilførsel af nyeste viden, som de får – det er helt uvurderligt. De kan ganske enkelt ting, vi ikke kan”

Leif Elgaard Høj, Head of AI i Danoffice IT.

Ned i maskinrummet

I samarbejdet med de unge studerende går Leif og hans team hele vejen. ”Hvis samarbejdet skal skabe værdi for begge parter, så skal vi være seriøse. Vi har i dag to store teams af 16 studerende, som dedikerer hele 50 % af deres studietid på at lave agil udvikling for os. Derudover fire, som skriver speciale – og yderligere fire studenteransatte. Derfor tager vi dem også med helt ned i maskinrummet og involverer dem i nogle af vores nyeste og tungeste løsninger”, fortæller Leif Elgaard Høj. De konkrete projekter er store, komplekse løsninger til eksisterende kunder, som vi gerne vil have ekstra, uvildige øjne på. ”Vi kommer med et faktisk produkt, som vi gerne vil have, at de studerende udvikler videre på. Vi skaber et rum for en agil udvikling, hvor der er plads til både at løbe panden mod muren og til at fejre fælles fremskridt”

Fremtidens medarbejdere

 

”Vi kan lære rigtig meget af dem, og de kan lære rigtig meget af os”, fortæller Leif og slår fast, at der er en klar mission for samarbejdet. I det daglige er Leif’s kollega, Mateusz Dyduch, AI Specialist i Danoffice IT, ankerperson og Project Owner for de unge, og også han er begejstret:

 

”At have over 20 studerende koblet på samlet set, kommer man ikke sovende til, men vi ser det som en fødekæde til at udvikle nye talenter. Vi står jo med potentielt fremtidige medarbejdere. Vi giver dem værktøjer og kompetencer, og vi klæder dem på og tager et ansvar for at bidrage til at modne dem”, fortæller Mateusz, som supplerer, at den nye relation startede med, at de unge skulle vælge Danoffice IT til. 

Mateusz Dyduch med AI studerende

”Vi tog et konkret projekt hos en stor fødevareproducent med og pitchede det for en stor gruppe studerende. Herefter fulgte et speed-dating-forløb, så vi har virkelig været igennem en grundig proces og en screening for at finde det rette match og stille det rette hold”

Mateusz Mateusz , AI Specialist i Danoffice IT

Sammen om fremtiden

 
Samarbejdet involverer over 20 studerende, som er delt op i 2 SCRUM-teams, koordineret af Project Owner, Mateusz Dyduch, AI Specialist i Danoffice IT. I forvejen har AI-teamet tilknyttet fire studerende, så i alt huser afdelingen nu 24 unge. Projektet løber over et halvt år og involverer to store AI-løsninger, som Danoffice IT i forvejen har udviklet til to store kunder.  

AI studerende

En storm af ansøgninger


Leif Elgaard Høj, Head of AI i Danoffice IT. erkender, at det udefra set kan virke voldsomt at inddrage i alt 24 unge mennesker i produktionen og i en travl hverdag i en global organisation, men det er hele udbyttet værd.

”Vi giver rigtig meget ansvar fra os. De to teams er ansvarlige for at tegne en retning for, hvordan de næste udgaver af de to konkrete løsninger, skal pege hen'', siger han og fortsætter: ”I Danoffice IT’s AI Team har vi nogle af de tungeste AI-specialister i branchen, så vi kan bestemt vores kram. Men her får vi holdt vores egne idéer op mod den nyeste teori og de nyeste strømninger fra forskningen, og det skaber en solid synergi. Og så skal vi heller ikke glemme karriere-aspektet. Vi vil gerne have de bedste kandidater i huset, og allerede nu har samarbejdet givet en storm af ansøgninger”. 

Vi kan og vi vil!

 

At tage hånd om fremtidens it-talenter er ikke fremmed for Leif Elgaard Høj. Privat er han også mangeårig frivillig i det danske Coding Pirates netværk, som handler om at inspirere børn og unge til at gøre karriere indenfor it og teknologi. Dén del har hen taget med sig ind i Danoffice IT, og det er et perfekt match med vores vision om at bidrage til udvikling af fremtidens talenter.

”Vi giver de unge en kæmpe gave i at arbejde med reelle, virkelige løsninger – og vi får landets skarpeste hjerne til at hjælpe os med at udvikle vores løsninger. Det kræver en indsats, men det er vigtigt, at nogen løfter dette ansvar. Fra vores side ser vi det således: Vi kan og vi vil – og alle kan gøre det samme”slutter Leif Elgaard Høj, Head of AI, Danoffice IT.

Leif Høj lærer børn

Menu root is null.

Lad os kontakte dig

Smilende kundeservicemedarbejder med headset, vist ved siden af en kontakt formular til service bestillinger