Securitas’ fornemmeste rolle er at gøre hverdagen mere tryg og sikker for sine kunder, og det kræver først og fremmest, at alle alarmsignaler til Securitas’ kontrolcentre bliver modtaget, når de sendes fra en alarmenhed. Med Citrix ADC har de en redundant og robust it-infrastruktur på tværs af Sverige og Danmark, så alarmsignaler kan sendes og modtages 24/7, 365 dage om året.
Siden casen blev skrevet er Conecto integreret i Danoffice IT. Det ændrer dog ikke historiens aktualitet eller tilgang til opgaven/projektet.
Securitas er med sine 355.000 medarbejdere på verdensplan og tilstedeværelse i 48 lande et af verdens største sikkerhedsselskaber. De leverer sikkerhed for virksomheder af immaterielle og materielle værdier - alt fra personlige alarmer til alarmer installeret i virksomheder, elevatorer, mv. For at kunne yde den bedst mulige kundeservice skal Securitas være i stand til at sende og modtage signaler mellem de fysiske enheder hos kunden og Securitas’ servere.
”Hvis vi skal kunne rykke hurtigt ud til vores kunder, når en alarm går, skal kommunikationsvejene være åbne hele døgnet, alle dage om året. Vi skal være i stand til at sende og modtage beskeder hele tiden, så vi kan komme kunderne til undsætning. Det kræver højeste oppetid, redundans og robusthed i vores ret komplekse it-infrastruktur,” siger Ted Pettersson, Service Delivery Owner, Cluster North, Securitas Sverige.
Blandt Securitas’ danske og svenske kunder går der dagligt over 6.000 alarmer. Størstedelen er tyverialarmer og adgangsalarmer i huse og bygninger, men en håndfuld alarmer er livstruende.