- Digital Workplace
- Citrix
- Apple
- Nyhed
At kunne tage arbejdspladsen under armen er i dag en selvfølge for de fleste. I mange år har vi sagt, at vi vil kunne arbejde fra hvor som helst, når som helst og fra hvilket som helst device. Med Virtual Desktop Apps-universet skabte Citrix et svar og en ny standard i udviklingen af den moderne arbejdsplads. Og nu kan vi (endelig) byde Apple-brugere verden over velkommen på den virtuelle arbejdsplads med Citrix VDA for macOS.
Nemt og sikkert logger man på fra toget, caféen, hotellet eller én af virksomhedens landekontorer. Hvordan, du gør det, spiller ingen rolle, for det er dit velkendte arbejdsmiljø, som åbenbarer sig på skærmen foran dig. Alle sikkerhedsprotokoller er overholdt, alle apps er tilgængelige, og du kan skænke kaffen og fortsætte hvor du senest slap. Alt imens din gode kollega ved siden af dig misundeligt ser på, mens vedkomne sidder med sin Mac og venter på en låne-pc fra it-afdelingen. Dette scenarie er heldigvis fortid nu. Vi kan nemlig nu byde Apple-brugere velkommen ombord i Citrix VDA. En længe ventet – og rigtig god – nyhed.
Den samme brugeroplevelse
Med tilføjelsen af Apple-brugere markerer Citrix sig endnu engang som forgangsvirksomhed på Modern Workplace-tendensen, forklarer Senior Consultant i Danoffice IT, Daniel Hassing Madsen.
”Nu er der endelig mulighed for at arbejde hjemmefra på en Mac med Citrix – uden at skulle finde usikre smutveje. Alle sikkerhedsaspekter fra arbejdspladsen er overholdt med Citrix’ HDX-protokol, og man har helt den samme brugeroplevelse, som alle andre Citrix-brugere. Det er den samme Citrix-agent, som leverer præcist de samme forhold, og den registrerer ændringer på tastatur, mus, skærm og så videre, som hos PC-brugere”, fortæller han. ”Nu er der en Workspace-app på dit skrivebord, hvorfra dit VDA-univers åbner sig”.
To universer mødes
Ifølge Daniel løser det nye VDA for Mac en gammel konflikt i it-verdenen og på arbejdspladser verden over. ”Apple-brugerne er nu én irritation mindre, da de nu er med på lige vilkår”, siger han og fortsætter: ”Den nye VDA er også altomfattende. Det er simpelthen hele Apple-universet, vi snakker om – nu kan man forbinde fra alle devices til sin Mac”.
”Det er to markante universer, som mødes her. Det kan blive rigtig stærkt. Det er så nyt, at der stadig kommer mere og mere funktionalitet på. Det er dog ikke en early release, men det er en stor satsning, så man udvikler konstant på den – og udsigterne er fantastiske”, fortæller Daniel Hassing Madsen.