• Danoffice IT
  • Presse

Danoffice IT har indgået en aftale om at købe Conecto A/S (”Conecto”), et førende dansk it-hus inden for it-services. Vilkårene for overtagelsen offentliggøres ikke, og handlen er betinget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse.

Siden grundlæggelsen i 1997 har Conecto leveret kritiske it-løsninger til store og små virksomheder såvel som offentlige organisationer og institutioner. Virksomheden har hovedkontor i Søborg og er en af fem danske Citrix Platinum-partnere.

Danoffice IT overtager Conecto’s eksisterende portefølje, kunder og 60 medarbejdere i Danmark. Handlen vil forstærke Danoffice IT’s vækststrategi: den komplementerer og styrker Danoffice IT’s forretning i den private og offentlige sektor. Selskabet vil få stor glæde af Conecto’s geografiske position på det danske marked og deres høje kompetenceniveau inden for it-sikkerhed.

”Vi ser et enestående strategisk match mellem Danoffice IT og Conecto”, siger Lars Baun Jensen, CEO i Danoffice IT. ”Conecto har en stærk palette af produkter og services samt højt værdsatte og kompetente medarbejdere, som bliver en eminent tilføjelse til vores eksisterende forretning. Handlen vil også vækste vores kundebase på de private og offentlige markeder og vil være et markant bidrag til vores value proposition. Dette vil uden tvivl komme alle vores kunder tilgode.”

Ydelser og kompetencer forstærkes

Lige siden den pan-europæiske private kapitalfond, Agilitas Private Equity LLP (”Agilitas”), købte Danoffice IT i 2017, har selskabet fulgt en fokuseret vækststrategi for at styrke og udvide sin danske og internationale markedsposition. Conecto bliver Danoffice IT’s fjerde strategiske opkøb efter Datacon, Npvision og senest edgemo, en førende dansk it-infrastrukturleverandør.

”Opkøbet er en del af planen for den strategiske transformation af Danoffice IT”, siger Kevin Iermiin, Partner i Agilitas og bestyrelsesmedlem i Danoffice IT. ”Vi er begejstrede for væksten af Danoffice IT’s forretning, og denne nye tilføjelse vil bringe selskabet op på næste niveau via en strategisk forstærkning af deres ydelser og kompetencer.”

Det samme DNA

”At blive en del af Danoffice IT vil løfte potentialet for Conecto”, siger Tobias Nawrocki, CEO i Conecto. ”Ved at forene vores styrker øger vi de strategiske muligheder til stor værdi for vores kunder, ved at give dem adgang til en leverandør med en endnu større palette af ekspertiser og kompetencer. Conecto-familien vil få gavn af at blive en del af en organisation med samme DNA og med fantastiske udviklingsmuligheder. Vi glæder os overordentlig meget til vores nye fælles eventyr”.

”Der er åbenlyse synergier mellem Conecto og Danoffice IT, og sammen vil de blive i stand til at skabe endnu stærkere muligheder for kunderne i markedet – både i Danmark og i udlandet”, siger David Hald, medstifter og bestyrelsesformand i Conecto. ”Danoffice IT er den ideelle partner til yderligere at accelerere Conecto’s strategiske rejse. Jeg er meget begejstret for dette nye partnerskab på vegne af vores virksomhed, medarbejdere og kunder”.

Handlen forventes gennemført så snart alle betingelser for transaktionen er indfriet. Danoffice IT blev rådgivet af advokatfirmaet, Lund Elmer Sandager, og af PWC.

Om Conecto A/S

Conecto er et førende dansk services- og konsulenthus med et stærkt fokus på at levere meningsfyldte it-løsninger, der ændrer og forbedrer hverdagen for ansatte i store og små virksomheder, såvel som i offentlige organisationer og institutioner i Danmark og udland. Conecto har hovedkvarter i Søborg (DK) og kontor i Aarhus (DK). Conecto har cirka 60 ansatte.

Om Agilitas Private Equity LLP

Agilitas er en pan-europæisk, mid-market privat kapitalfond. Firmaet investerer i bæredygtige virksomheder af høj kvalitet med markante udviklingsmuligheder, som skaber langsigtet værdi gennem forretningsmæssig transformation. Agilitas har en tålmodig, sektor-fokuseret tilgang til at investere og en stærk historik for dramatisk at transformere og vækste virksomheder. Agilitas er yderst selektive, i deres udvælgelse af virksomheder, som tjener mennesker og planetens bedste.

Om Danoffice IT

Danoffice IT leverer bæredygtig it til en bred skare af internationale nonprofit-organisationer såsom IGOer og NGOer med kritiske operationer i de fjerneste egne af verden. Danoffice IT har også fokus på it-løsninger til globale virksomheder med hovedkvarterer primært i Danmark eller Schweiz, til mellemstore danske virksomheder og til den offentlige sektor. Danoffice IT har hovedkvarter i Svendborg (DK), samt kontorer i Ballerup (DK), Hinnerup (DK), Schweiz, USA og Singapore. Danoffice IT har cirka 280 medarbejdere.

Kontaktinformation

Kontakt os venligst, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, du ønsker at dele med os.

Relevante stories