- Cloud & Data Platform
- Digital Workplace
- Microsoft
- Nyhed
Microsoft’s længeventede AI-løsning, Copilot, åbnede i efteråret 2023 for adgang til pilot-udgaven for enterprise-kunder verden over. Men nu er adgangen udvidet, så mindre virksomheder også kan komme med. Det kræver forberedelse og indsigt, før man er på vingerne – og vi kan hjælpe jer sikkert ombord og vise jer både fordelene og de ting, I skal være opmærksomme på.
Tænk tilbage på cloud-bølgens indtog. Tænk tilbage på introduktionen af Teams. Helt andre teknologier, men med mange fælles træk i forhold til tilgang og forberedelse: Hvad skal vi bruge det til? Hvilke data vil vi bruge – og ikke bruge? Nu er Copilot tilgængelig, og mange virksomheder starter deres AI-rejse.
Kort fortalt er Microsoft Copilot en add-on-licens til jeres Microsoft 365, og priserne starter ved DKK 210 per bruger. Denne første udgave er en såkaldt pilot – en tidlig release – som vi alle nu har chancen for at påvirke. Men ikke alene er AI nyt og på alles læber i dag, dette produkt er i sig selv nyt, og ingen i verden kan påkalde sig mangeårig erfaring.
I Danoffice IT siger vi derfor: Lad os komme godt i gang, sammen! Når dét er sagt, har vi naturligvis fulgt AI-udviklingen indgående og siden sin spæde start. Så med vores tunge kompetencer er I i trygge hænder, når vi sammen starter jeres AI-rejse med Microsoft Copilot.
Hvad forventer vi af Copilot?
Vi forventer, at det kommer til at være mere eller mindre overalt. Langt størstedelen af alle virksomheder verden over bruger Microsoft's produkter, så udbredelsen bliver selvsagt derefter. AI er jo en udvikling, som bliver mødt med lige dele interesse og skepsis, men vi hører generelt fra vores kunder i ind-og udland, at når det kommer fra så troværdig en aktør som Microsoft, er man faktisk ret tryg. Der er en indbygget og grundlæggende kildekritik og sikkerhed i produktet. Dén antagelse deler vi også selv.
Fem ting, du skal huske
Etik og sund fornuft skal gå hånd i hanke med jeres forretningsstrategi. Policies er vigtige, men hvordan sikrer I, at de overholdes? Her er fem gode råd til en god start:
- Få styr på roller og adgange
Policies spiller en nøglerolle for jeres succes med Copilot. Få styr på, at Copilot fx ikke kan trække følsomme data og dele dem i eller uden for organisationen. Og ikke mindst: Hvem skal have adgang til hvad? - Udnyt sikkerhedsfunktionerne i jeres licens
Licensen afgør, hvor mange muligheder I har for at beskytte jer og jeres brugere. Funktioner som Microsoft Information Protection og Data Loss Prevention er her lige så fundamentale som 2FA eller LAPS er det i et standard security setup. - Gør organisationen klar
Forbered og træn organisationen – både i mulighederne med Copilot og i jeres nøje udførte guides og politikker. - Start i det små
Hold det enkelt til en start. Tilføj funktionalitet henad vejen. Tænk på jeres cloud-rejse – ikke alt røg i skyen fra start? - Ring til os
Vi kan hjælpe jer sikkert i gang. Med udgangspunkt i jeres brugere, jeres licenser og jeres forretning skaber vi det bedste udgangspunkt. Vores telefonnummer er lige her
Hvordan kan vi hjælpe jer i gang?
Vi er til enhver tid klar til at sparre med jer over telefonen, og vil I gerne have et mere dybdegående grundlag for at komme i luften med Copilot, tilbyder vi følgende:
- INSPIRATIONSOPLÆG
Vi kommer til jer og giver jer en gennemgang af Copilot i helikoptersperspektiv.
Herefter tilrettelægger I selv jeres Copilot take-off. - WORKSHOP OG ROADMAP
Her er vi jeres copilots. Sammen jer afvikler vi en fire timers skræddersyet workshop, eksempelvis som en naturlig efterfølger til ovennævnte Inspirationsoplæg, hvor vi detaljeret gennemgår mulighederne med Copilot set ud fra jeres konkrete forretning og behov. Efter workshoppen modtager I jeres helt eget roadmap med konkrete handlepunkter og anbefalinger, så I kommer effektivt i gang. - JERES COPILOT ROADMAP
Som jeres professionelle partner hjælper vi jer igennem de forskellige faser af implementering: Adoption, sikkerhed, compliance, input til modning af virksomheden og flere andre faser, som skal gennemføres i et succesfuldt implementeringsprojekt.