• Danoffice IT
  • HPE
  • Nyhed

"Proud to be the first in Denmark to achieve this master level certification." Så beskedent kan det siges på LinkedIn, når man er Niels Vejrup Pedersen og lige har bestået certificeringen til HPE Master ASE Hybrid IT Solutions Architect V1 som den eneste i Danmark!

Siden nyheden blev skrevet er edgemo blevet opkøbt og integreret i Danoffice IT. Det ændrer dog ikke nyhedens aktualitet.

Niels er en knaldhamrende dygtig konsulent, men han skilter sjældent med det. Derfor er det ikke usædvanligt, at han nøjedes med en enkelt sætning og et link, da han i går på LinkedIn annoncerede, at han den 5. maj bestod en af HPE's tungeste certificeringer som den eneste i Danmark og kun 1 ud af 7 i Nordeuropa. Vi spurgte Niels, hvad det betyder for vores kunder, at han nu besidder certificeringen:

"Certificeringen er et bevis på, at vi i edgemo - uanset hvilken problemstilling vores kunder kommer med - har et bud på det og kan rådgive om løsningsmuligheder. Lige dén her certificering omhandler hybrid - den brede portefølje med teknologier inden for alt fra servere, storage, netværk og virtualisering til container-teknologi og dét, alle taler om: software defined datacenter. Cloud er naturligvis også en del af det, og her begrænser man sig ikke til HPE."

 

En Dybt Engageret Drivkraft for Faglig Udvikling

Det kom bag på os alle, at Niels tog certificeringen, for faktisk behøvede han det slet ikke, og han havde heller ikke sagt det til en eneste, før det hele var overstået. Så hvad var egentlig årsagen til, at han kastede sig ud i den krævende disciplin? "Jamen, jeg gjorde det, fordi jeg synes, at det er spændende. Når man arbejder i et fag som mit, skal man finde det spændende at opsøge nye ting. Vores felt udvikler sig hurtigt, så vi er nødt til at følge med og blive ved med at videreuddanne os. Det var så lidt specielt denne gang, fordi testen på grund af COVID-19 foregik hjemmefra og med indisk overvågning. Normalt foregår det i Teknologisk Institut's lokaler med kaffe og god forplejning."

Hårdt presset indrømmer Niels, at han måske godt vidste, at han ville bestå, men at det var et spørgsmål om, hvorvidt der skulle én eller to omgange til. Behøver vi at nævne, at han bestod i første hug? "Det er intet mindre end outstanding", skrev vores CEO, Lars Andersen, i en mail til alle, da det blev ham bekendt, at Niels havde taget og bestået certificeringen. Så nu ved vi det, og HPE ved det - dét skal fejres!

HPE Platinum partner i 2020 og 2021

Niels' certificering var lidt "uden for nummer" - sådan er det dog sjældent. Foråret er certificeringstid, og vi vidste, at vi skulle bestå HPE's recertificeringer for at fastholde vores HPE Platinum-status for årene 2020 og 2021. Sådan noget er "ikke bare lige". Denne gang krævede det 3 ugers hårdt arbejde for vores datacenterkonsulenter, Thomas Laursen, Alex Sørensen, Flemming Lind Christensen og Niels Vejrup samt salgschef, Thomas Rønning. Og de nåede det lige akkurat - 1 time før "lukketid" - og så endda på en helligdag! Det var dog ikke gået uden hjælp fra Karin Horstmann i HPE, som vi hermed gerne vil takke.

Et klap på skulderen fra HPE

Certificeringen er nu heller ikke gået ubemærket hen på HPE's hovedkontor: “Congratulations to edgemo. I believe there was quite some pressure and you really did a great job on the last minute, especially on a public holiday. We acknowledge the investment and with this, I can confirm that Edgemo now have their Platinum HIT status secured for FY21 entry.” Og HPE's danske sales director, Tine Sonne Kops, jubler også med os: ”Hey edgemo-folk OG I SÆRDELESHED Alex, Flemming, Niels, Thomas og Rønning. Jeg er stolt over, at I er på mit hold. Det har givet genlyd i HPE og synliggør meget klart, at når I sætter Jer noget for, så leverer I som et team. Igen STORT tillykke herfra.”

Læs de seneste microsoft nyheder

Lad os kontakte dig