• ESG
  • HP
  • Nyhed

HP er blandt verdens mest bæredygtige virksomheder, og de går forrest i udviklingen. Ikke mindst med det ambitiøse HP Amplify Impact Partner Program. Det første af sin slags, hvor HP samler sine partnere i arbejdet for en bedre fremtid. I Danoffice IT har vi været med fra start og er nu i 2024 blevet tildelt de maksimale fem stjerner fra programmet. En solid markering af, at vores indsatser er seriøse og peger fremad. 

I Danoffice IT har vi siden starten i 1995 arbejdet for at gøre en forskel. Fra den spæde start har vi opereret globalt i vores arbejde med verdens førende, velgørende NGO’er. Et arbejde, som igennem årtier har formet os. Men det har også lagt fundamentet for vores samlede ESG-indsats, som ikke kun favner vores egen organisation, men alle vores værdikæder ud i de yderste led verden over. Dette er et stort arbejde, som kræver dedikation og mod – og vi har begge dele. 

Netop derfor er et partnerprogram som HP’s Amplify Impact værdifuldt for os, fortæller ESG Manager i Danoffice IT, Henriette Normann-Ekegren

”Det er et privilegie at arbejde sammen med en spydspids inden for bæredygtighed som HP. Her handler det ikke kun om miljø, for det er deres generelle arbejde med hele bæredygtighedsbegrebet, som de skiller sig ud på. De prøver at vise os partnere, hvordan vi kan optimere vores indsatser, og de er meget konkrete. Hvordan kan man gøre en forskel? Her hjælper de os med at identificere de rette indsatser med mest muligt udbytte”.

 

Læs mere om HP    

 

”Mangfoldighed og inklusion fylder meget, og vi arbejder målrettet mod vores mål om at have minimum 40% kvinder ansat i 2030. Vi er hele nede i materien i vores HR-arbejde for at komme i mål, og vi er godt på vej”. 

 

Henriette Normann-Ekegren, ESG Manager, Danoffice IT

Uddannelse og ledelse

For at opnå en topcertificering i HP’s Amplify Impact Partner Program kræver det, at vores ESG-arbejde er forankret i hele organisationen. Noget, som vi har lagt store ressourcer i.

”Først og fremmest har vores sælgere modtaget intensiv uddannelse fra HP, men et såkaldt Executive Sponsorship er også et krav. Overfor HP skal vi dokumentere, at vores ledelse er med i vores ESG-arbejde, inklusive vores CEO. Og dét opfylder vi heldigvis til fulde, da vores ledelse i høj grad både står på mål for og er aktive i eksekveringen af vores indsatser”, fortæller Henriette Normann-Ekegren. 

Vi tror på dig

Sådan lyder de afsluttende ord i vores DE&I-statement. En rettesnor i vores arbejde med kultur og mennesker. For blot få år siden var bæredygtighed ofte lagt an på organisationers arbejde med de klassiske greb omkring miljø og klima.

Men i dag er vi mennesker blevet en lige så vigtig del af arbejdet. Diversitet, ligestilling og inklusion vejer i dag tungt. Heldigvis. Og i følge vores ESG Manager har netop dette været et af de udslagsgivende parametre for, at Danoffice IT nu er gået fra fire til fem stjerne i HP’s partnerprogram.

”Èn af de mest afgørende indsatser har været vores arbejde på dette område. Vi har i dag en DE&I-strategi, som ikke kun er ord på et stykke papir. Strategien lever, og vi har helt konkrete mål for, hvad vi vil opnå”, fortæller Henriette Normann-Ekegren og fortsætter: ”Mangfoldighed og inklusion fylder meget, og vi arbejder målrettet mod vores mål om at have minimum 40% kvinder ansat i 2030, så vi opnår en bedre balance imellem antallet af mænd og kvinder på vores arbejdsplads. Vi er hele nede i materien i vores HR-arbejde for at komme i mål, og vi er godt på vej”. 

Frivillighed og fællesskab

Volunteering & community engagement. To vigtige søjler i HP’s Amplify Impact Partner Program, som vi også i Danoffice IT arbejder på, fortæller Henriette. ”Vi har mange kolleger på tværs af vores organisation, som deltager i arrangementer, som rækker langt ud over vores kerneforretning. Blandt andet HP’s Brainwalk, hvor vi i 2023 placerede os i toppen med flest plantede træer. Det er ikke alle indsatser, som er store og vidtrækkende – nogle er små og lokale, for det er ofte her den vigtige forankring starter”. 

Det er vigtigt for os at give vores viden og erfaring videre til vores kunder. Det gør vi blandt andet igennem den uddannelse, vi modtager fra HP. ”Den viden, vi har adgang til igennem programmet, kan vi give videre til vores kunder. Jo mere viden, vi får, jo bedre kan vi hjælpe dem i deres ESG-arbejde. Der er også en stor tryghed i det for vores kunder at se os først gå fra tre til fire stjerner – og nu fra fire til de maksimale fem stjerner. Det viser, at vi ikke hviler på laurbærrene. Vi arbejder konstant for at gøre det endnu bedre. Hver dag”, slutter Henriette Normann-Ekegren, ESG Manager i Danoffice IT.  

 

Kontakt Henriette hvis du vil vide mere