• Cloud & Data Platform
  • HPE Aruba
  • HPE
  • Nyhed

At være på forkant med udviklingen kræver dedikation. Det samme gør det konstante arbejde med at sikre, at en kunde får den størst mulige værdi af et produkt eller en løsning. I Danoffice IT er vi blandt de højest certificerede i branchen – vi arbejder indgående med træning og uddannelse. Dét kan Tejs Evers, Senior Datacenter Consultant Network, snakke med om! Vi kan nemlig stolt fortælle, at Tejs nu er en del af Aruba’s globale Partner Ambassador Program. 

Spørger du Tejs, hvad drivkraften i hans arbejde er, så falder svaret prompte. Det samme gælder, når spørgsmålet går på hans nye ambassadørtitel: ”Det helt væsentlige er, at jeg nu ved, at jeg bliver bedre klædt på, så jeg kan vejlede kunden bedre og være en bedre rådgiver”, fortæller Tejs Evers, Senior Datacenter Consultant, Network, i Danoffice IT. Hans udnævnelse handler ikke kun om striber på skuldrene og personlig hæder, for der er store fordele ved Aruba’s ambassadørprogram for både os i Danoffice IT og for vores kunder. ”Den helt store fordel er, at jeg – og dermed vi – nu får adgang til vigtig viden. Både specialiseret viden og ny viden, som kan være med til at holde os skarpe og med at være på forkant med udviklingen”, fortæller han. 

 

Læs mere om Aruba    

 

Én af 3

Aruba’s globale ambassadørprogram er en ganske eksklusiv klub at blive medlem af. I hele Europa er der blot 75 medlemmer, og i Danmark er Tejs nu én af blot tre ambassadører. Selve programmet arbejder for at holde det globale partnernetværk opdateret på road maps, lanceringer, og alle tænkelige udviklinger vedrørende netværk.

”Hver måned stempler vi ind på et ambassadørmøde, og det har jeg store forventninger til. Det er meget for selve vidensdelen, at jeg har arbejdet hen imod dette”, siger Tejs og fortsætter. ”Jeg har altid været first mover, og det kan jeg være mere end nogensinde før nu”. Ud over de månedlige møder – og den konstante adgang til Aruba’s produktudvikling – så skal Tejs deltage i et årligt ambassadørmøde i USA, hvor Aruba præsenterer næste skridt i udviklingen. 

Networking, Danoffice IT

”Lige nu ved vi ikke, hvornår det er AI, som driver vores firewalls eller andre dele af vores netværk. Men Aruba er forrest i feltet, så når de er klar, så er vi ambassadører de første, som ved det. Det vil blandt andet være nogle af de ting, som vi kommer ind på ved vores næste Tech Clan Days i december”.  

Tejs Evers
Senior Datacenter Consultant, Network, Danoffice IT

Sikkerhed fylder - stadig

Det gode, sikre netværk er på alles læber i dag, og måske mere end nogensinde med den aktuelle cyber-trussel taget i betragtning. Og sikkerhedsspørgsmålet fylder da også meget i den nye ambassadørs hverdag.

”Sikkerhed er stadig den primære driver, når vi snakker netværk, men de senere år er compliance kommet højt på agendaen. Som specialister arbejder vi hårdt for at imødekomme den aktuelle, nervøse tendens, hvor mange store virksomheder går en ny virkelighed i møde. Derfor er min nye adgang til specialviden meget værdifuld, så jeg kan hjælpe kunden bedre, uanset om de skal have brushed op på deres compliance eller implementeret nye sikkerheds-lag på deres netværk”. 
AI er selvsagt den mest udtalte og omtalte tech-strømning i den globale it-branche lige nu, og netværk går ikke ram forbi, fortæller Tejs. ”Vi ser frem mod en verden, som er drevet af AI, men lige nu ved vi ikke, hvornår det er AI, som driver vores firewalls eller andre dele af vores netværk. Men Aruba er forrest i feltet, så når de er klar, så er vi ambassadører de første, som ved det. Det er en god tryghed at vide det. Det vil blandt andet være nogle af de ting, som vi kommer ind på ved vores næste Tech Clan Days i december”.  

 

Læs mere om Tech Clan Days 

Sikkerhed er et tillidsspørgsmål

 

Tejs sætter ord på værdien for ham selv, for Danoffice IT og for vores kunder:

”Sikkerhed er et tillidsspørgsmål. Hvem vil du helst have indenfor dørene til dit netværk med adgang til din kritiske infrastruktur? At din rådgiver har adgang til den nyeste og tungeste viden, er for mange en afgørende faktor. Så når man som jeg arbejder i en verden, hvor specialviden er i højsædet, så er det klart, at en anerkendelse som denne er noget, man sætter pris på”, fortæller han. 


”Det har altid været min ambition at være med, hvor de bedste er. At være top-of-mind i markedet. Og at man ikke kan sige Aruba uden også at sige Tejs Evers”, slutter han. 

Kontakt os