- Logistik
- Danoffice IT
- Nyhed
Vi får nyt Warehouse Solutions Center! Som et led i den løbende effektivisering af vores globale logistik og forretning, samler vi nu tre af vores danske lagre i ét nyt og moderne warehouse, som dermed bliver et kraftcenter i vores globale supply-chain-løsninger. Samlet set går vi fra fem til tre lagre og skaber dermed helt nye muligheder for at øge produktiviteten og skabe ny værdi for vores kunder verden over.
I mere end to årtier har vi specialiseret os i at handle globalt. Vi er derfor nu ikke kun specialister i it – hen over årene har vi opbygget en dybtgående indsigt i international handel og en unik logistik- og services-platform. Og hér kommer det nye Warehouse Solutions Center til at spille en central rolle, fortæller COO i Danoffice IT, Jacob Steen Rasmussen.
”I forbindelse med vores opkøbsrejse, så har vi løbende overtaget flere warehouses. Nogle af disse samler vi nu for at gøre forretningen mere simpel og mindre sårbar i forhold til efterspørgsel på kompetencer på de forskellige sites”, fortæller han og fortsætter: ”Så det handler om at konsolidere og samle vores stærke kompetencer, koncentrere dem og udnytte dem bedre. Og vi taler også om markant mere moderne faciliteter, hvilket er et centralt element i fortsat at kunne tilbyde en attraktiv arbejdsplads for vores warehouse- og config-medarbejdere i fremtiden”.
Nye services – nye muligheder
At være en supply-chain-virksomhed handler om at understøtte kundernes forretning: ”Med vores nye rammer, ser vi ind i, hvordan vi kan understøtte vores kunder på et helt nyt niveau. Det gør vi med nye og flere services. På dén måde får kunden brug for færre samarbejdspartnere, da de kan få det hele mere enkelt og sikkert via én partner, nemlig os”, fortæller Jacob.
Og netop udviklingen af nye services er i tråd med den aktuelle udvikling i kompagniet, Danoffice IT, som efter købet af edgemo har samlet én af dansk it’s stærkeste platforme for it-services. Dét skaber fundamentet for nye gevinster: ”De services, vi udvikler, de kræver plads – ikke mindst til vores nye, moderne config-center. Dét bliver nu effektivt indfriet med over 4.000 kvadratmeter højlager. Det sikrer, at vores kunders varer fortsat kommer sikkert og lynhurtigt afsted – med nye tilgængelige services og strategiske muligheder med vores bufferlager”, siger Jacob og fortsætter: ”Det gælder uanset, om det er til en mindre global NGO eller en stor Corporate-kunde. Tingene kommer ud, direkte klar til brug med de services, vi har lagt på dem”.