- Digital Workplace
- Contour
- Artikel
Det er måske at strække den at kalde kontorarbejde for hårdt fysisk arbejde. Alligevel er vi mange, som får ondt, når vi mange timer dagligt laver de samme små bevægelser igen og igen. Men det er der heldigvis dygtige folk, som forsøger at gøre noget ved. Heriblandt Contour.
Vi har sat tre skarpe kolleger stævne for at undersøge tingene nærmere. Hver især har de fået Contour-produkter med hjem for at se, hvordan de performer – og ikke mindst: Hjælper det? Vi kan godt afsløre her, at man ikke bare lige skifter sit gamle udstyr ud. Til gengæld slutter dagen med, at dine led siger tak for en god arbejdsdag. Et dilemma? Vi har bedt Nicklas, Mads og Anja give en ufarvet og benhård vurdering af følgende fire Contour-produkter: RollerMouse Red Plus Wireless (alle) og Balance Keyboard (Anja), Laptop Riser og Notebook stand (Mads).
”Det her er da ret behageligt”
Nicklas Domrese er Inside Sales Specialist i Danoffice IT, og han har haft en Roller Mouse Red Plus Wireless til test. Og selvom det i hans tilfælde kun var et enkelt produkt, så var effekten overraskende stor: ”Oprindeligt var jeg helt klart fortaler for at bruge en almindelig mus”, indleder han. ”Jeg var tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde ville gå over til at bruge ergonomisk udstyr. Men jeg måtte bare ret hurtigt erfare, at man simpelthen sidder bedre. Mere ret og mere ergonomisk i en mere afslappet stilling. Og det går først op for én bagefter, at man ikke sidder særligt naturligt med en almindelig mus”.
Nicklas forklarer, at effekten af Roller Mousen ikke kom med det samme: ”Med denne mus er det alene fingrene, der klarer arbejdet. Efter et stykke tid opdager man, at det her er da egentlig ret behageligt. Klart bedre for skulder, ryg og arme. For selvom jeg måske ikke har ondt nogen steder, så kan jeg godt mærke, at jeg sidder bedre”.
Værd at gå hen til
Vi er nu nået til et springende punkt, hvor mange måske alligevel forbliver tvivlere – kan og skal man ændre gode rutiner? Nicklas erkender da også, at det ikke tog en time at vænne sig til det nye udstyr. ”Det tog lige et par dage og lidt overtalelse, men efter en uges tilvænning har jeg brugt det lige siden. Jeg synes, det er værd at gå hen til. Arbejdsopgaver er forskellige, men umiddelbart mener jeg ikke, man arbejder hurtigere – dog har den nogle genveje på for eksempel Copy Paste og andre ting, så der er lidt effektivitet at hente”, lyder det, før han slår fast, at det i starten bestemt ikke føltes naturligt.
Vanens magt er stærk
Tilvænning kan være svært, må Nicklas’ kollega, Mads Kjærgaard Hansen erkende. Han er Logistics Account & Development Manager i Danoffice IT og har testet produkterne Laptop Riser og Roller Mouse Red Plus Wireless. Mads' opgaver er anderledes end Nicklas’, og det påvirker selvsagt brugen af udstyret: ”Overordnet set synes jeg, det er lækre produkter. Men jeg arbejder mest i vores ERP-system, hvor jeg skal skifte meget rundt. Her bruger jeg en del piletaster, og her er de meget små. Men ellers lækkert, fladt og lydløst”. Og med Roller Mousen kommer vi til dilemmaet: ”Jeg har haft lidt bøvl med håndleddene, så umiddelbart kan jeg godt se mig selv bruge det på sigt. Man positionerer nok alligevel kroppen mere korrekt med albuerne tættere på kroppen”, siger han.
”Vanens magt er stærk, og jeg ER vant til at bruge en mus. Så når jeg har haft virkelig travlt, har jeg lagt det fra mig”. Man skal således være bevidst om at give det en chance, for det er ifølge Mads ergonomien som tæller. ”Hvis jeg skulle skifte helt over, så skulle jeg nok have større problemer med mine håndled”, konstaterer han.
Helt genialt
Mads har som den eneste haft en Notebook stand til test. ”Den var helt genial”, fortæller han med det samme. ”Jeg har tre skærme på kontoret, så jeg bruger primært standeren, når jeg arbejder hjemme."
Thumbs Up
Anja Topp er Servicekoordinator og har ligesom sine kolleger godt gang i fingre og hænder i sit daglige arbejde. Hun har derfor haft den samme Roller Mouse til test sammen med et Contour Balance Keyboard. Anja er enig med Nicklas og Mads i, at udstyret kræver tilvænning: ”Det er lidt svært at vænne sig til at arbejde på denne måde. Man kommer til at trykke en del forkert, for det hele er meget følsomt. Man får byttet rundt på funktioner. Men når rutinerne lige sidder, så vil jeg gerne beholde den”, slår hun dog fast.
”Til daglig arbejder jeg med en bærbar pc koblet til nogle store skærme, da vi bruger Excel, og jeg bruger rigtig meget copy-paste. Problemet med en almindelig mus er, at dét giver ondt i fingrene, og det kan også være hårdt for håndflader og støtte. Men med Roller Mousen er der ingen smerter i tommelfingeren."
Ja tak
Anja tilslutter sig, at det testede Contour-udstyr får karakteren "UG" på design og kvalitet. ”Materialerne er superlækre. Tastaturet er ergonomisk, og designmæssigt fylder det meget lidt, og så er det ok stilrent. Det er gjort lidt mindre end normalt, så derfor sidder tasterne også lidt anderledes. Piletasterne sidder meget tæt, og Delete-tasten sidder et andet sted”, siger Anja og påpeger en fysisk detalje mere:
Det hjælper på fysikken
Lægger man Nicklas’, Mads’ og Anja’s udsagn sammen, konstaterer vi, at udstyret er lækkert i design og kvalitet, og det gør præcist, som det skal: Det hjælper på fysikken! Det vil helt sikkert medføre noget tilvæning, men umiddelbart i en størrelsesorden, hvor de fleste kan være med. ”Det er ikke noget, man bare lige bruger fra den ene dag til den anden. Men det kommer. Det er udstyr, som jeg er blevet rigtig glad for, og som jeg med glæde vil bruge fremover”, slutter Anja Topp.