• ESG
  • Artikel

At jordens fremtid afhænger af en massiv, kollektiv indsats for at løse klimaudfordringerne er velkendt for de fleste. Det kræver ambitiøs handling – ikke mindst fra virksomheder verden over. 

Det er ganske givet, at vi ikke kan fortsætte med at drive forretning, som vi plejer. Men erfaringerne fra flere års tilløb mod et mere klimabevidst erhvervsliv har dog vist, at det kan være svært at skabe de rigtige – og mest effektfulde – tiltag. Derfor har vi i Danoffice IT nu forpligtet os til at være en del af Science Based Targets-initiativet, SBTi.

”Det helt indlysende mål er, at vores forretning skal blive mere bæredygtig, men også at vi kan hjælpe vores kunder til at skabe forandring i deres forretning”, fortæller Henriette Normann-Ekegren, ESG Manager i Danoffice IT, og fortsætter: ”Vi har forpligtet os til at opbygge en bæredygtig forretning ved ikke at gøre, hvad der er let, men hvad der er nødvendigt. Ved at følge Science Based Targets ved vi præcis, hvor meget og hvor hurtigt, vi skal reducere vores udledning af drivhusgasser, så vi kan bidrage til at forhindre de værste konsekvenser af klimaforandringerne”.

”Vi har forpligtet os til at opbygge en bæredygtig forretning ved ikke at gøre, hvad der er let, men hvad der er nødvendigt”

Henriette Normann-Ekegren, ESG Manager Danoffice IT

I Danoffice IT handler vi med kunder i mere end 200 lande, så vores rækkevidde og dermed også aftryk er ganske stort. Derfor er det helt oplagt, at vi søger mod den mest effektive og også evidensbaserede forandring. Science Based Targets-initiativet er et samarbejde mellem CDP, United Nations Global Compact, World Resources Institute (WRI) og World Wide Fund for Nature (WWF). Ved at dedikere os til et initiativ, drevet af så markante spillere, sikrer vi, at vi ikke farer blindt frem og efter intuition. SBTi står på et tungt, videnskabeligt fundament – blandt andet ved at opstille mål og aktioner efter anbefalinger fra Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC.  

 

Sammen skaber vi forandringen

Arbejdet er i gang! ”Vi har forpligtet os til at nedbringe vores egen udledning af drivhusgasser med minimum 50% fra 2020 til 2030, og derudover skal vi igangsætte en række initiativer, som gør det nemmere for vores kunder at nedbringe deres udledninger. Alt dette skal gøres i samarbejde med hele vores værdikæde – lige fra producenterne til fragtfirmaerne”, lyder det fra Henriette, som slutter:

”Vi er ikke i tvivl om, at vi i Danmark er langt fremme med hensyn til en generel bevidsthed om at handle på vegne af klimaet, men det gør det blot endnu mere vigtigt, at vi sørger for at veksle den bevidsthed til fælles handling. Som leverandør af it kan vi ikke løfte opgaven alene – vi skal have kunder, og alle i vores værdikæder med. Vi håber derfor, at flere vil tilslutte sig SBTi og lignende tiltag, så vi sammen kan skabe lysere udsigter for vores planet i fremtiden”.

Har du spørgsmål til, hvordan I kan vælge grønnere løsninger, genbruge og genanvende it-udstyr eller abonnere på services, som sikrer et mindre aftryk på klimaet, så tag fat i vores ESG Manager, Henriette.

Læs mere om SBTi her: https://sciencebasedtargets.org/

Læs flere grønne historier

Lad os kontakte dig