• Security
  • Professional Services
  • Artikel

Et godt overblik er ofte et udgangspunkt for at lykkes – men i arbejdet med it-infrastruktur og it-sikkerhed er det kritisk nødvendigt. Overvågning og rapportering klinger lidt af tunge og dyre processer, men som med alt andet handler det om at starte rigtigt og dermed undgå dumme fejl og udgifter.

Det handler om at skabe det helt grundlæggende overblik, så du er hurtigt og effektivt fra start. Dét er netop hvad Danoffice IT Security Baseline gør. En service, som er i stor efterspørgsel hos både offentlige og private virksomheder. ”Sikkerhed er i dag blevet så bredt et felt, at mange har svært ved at holde sig ajour og holde fokus”, fortæller Michael Louis Jensen, Consultant. ”Har du 100% vished om, hvorvidt du har god security-praksis i spil hele vejen rundt på din cloud? Også i forhold til CIS? Det er de færreste, som kan sige et klart ja. Derfor ved vi, at vi kan få vores kunder hurtigt op i gear og videre med det overblik, en Security Baseline giver. Vi skærer hårdt og hurtigt ind til benet, så man får et overblik og handlekraft”. 

 

Mere om security  Kontakt os

Tjekpunkter for jeres sikkerhed

Selvgjort er velgjort? Vi hylder altid dygtige it-folk, som tager handling. Men i tilfældet med it-sikkerhed, er der så mange ubekendte, mange politikker og mange gråzoner, at det kan være svært at klare tingene helt selv. ”Vi ser mange, som laver rapporter selv. Problemet er, at de tit og ofte er farvede og upræcise billeder. Med vores Security Baseline stiller vi med de tungeste eksperter og et framework, hvor vi har over hundrede tjekpunkter. Vi er uvildige og hudløst ærlige”, fortæller Michael.  

Ny standard for jeres sikkerhed

Hvad er den aktuelle best practice på et givent sikkerhedsområde? De færreste mindre virksomheder har ressourcerne til at vedligeholde specialistkompetencer på et felt, som udvikler sig og ændrer sig dag for dag. ”Vores Baseline skaber værdi for virksomheder af alle størrelser, selv for mindre virksomheder, som måske kun har en CFO, som også agerer it-chef. Her er en Security Baseline yderst brugbar og effektiv”, fortæller Michael, ”Vi arbejder dog også med store koncerner med dedikerede it-sikkerhedsansvarlige, som har brug for det hurtige og effektive overblik”.
Om man er 10 eller 10.000 ansatte, så får I en omfattende løsning, designet til at skabe et robust sikkerhedsfundament for jeres Microsoft 365-miljø. Med Danoffice IT Security Baseline får du ikke bare beskyttelse mod digitale risici, men også en sikkerhedsramme, der er tilpasset lige præcis jeres behov, så I kan arbejde trygt og effektivt.

Hvad får vi med Security Baseline? 

  • Overblik over mulige nye sikkerhedstiltag i Microsoft 365.
  • Omfattende og skræddersyet tilgang til sikkerhedsstyring.
  • Kontrol over adgang og konfiguration.
  • Sikring af sikkerhedsstandarder med auditeringer og overvågning.
  • Beslutningsgrundlag ud fra best practices med internationale standarder.

 

Kontakt os

Desuden konkrete anbefalinger i 10 kategorier: 

  1. Fabric (PowerApps)
  2. Audit and logging  
  3. Identity
  4. Mail
  5. Application  
  6. Data and storage  
  7. Device - Office
  8. Teams  
  9. Device
  10. Defender

Turbo på ressourcerne

Spørgsmålet om ressourcer og kompetencer er centralt i it-afdelinger over alt i dag. Det er netop også forklaringen på den strategi, som 3C Retail vælger: ”Vi sætter turbo på ved at kombinere Danoffice IT’s ressourcer med vores egne kompetencer på de områder, som kan styrke vores cyber defence. Vi bruger 20% af vores egen kapacitet, men får 100% i udbytte. De går ind og kigger på det hele og giver deres anbefalinger med en rapport på hele 72 sider”, fortæller Heine Christiansen, Koncern IT- og Økonomichef hos 3C Retail. 
At hente hjælp ind til sikkerhedsberedskab er en del af en nøje defineret strategi fra 3C Retail’s side, fortæller Heine: ”For organisationer på vores størrelse er det en nødvendighed at indgå de rette partnerskaber for at skabe de bedste beredskaber. I dette tilfælde, så beder vi om at Danoffice IT skal indgå i et samarbejde med os. Dé stiller med en specialist, som udfører opgaven sammen med os. Vi driver det sammen, og dermed opnår jeg hurtigere en effekt for min organisation ved at inddrage ekstra hænder og tanker”. 

5 gode (basis) råd til jeres sikkerhed

Det er blevet sagt af mange og af mange omgange før: De fleste sikkerhedsbrud sker på baggrund af de meste basale fejl. Det enkle, som ofte er lige foran os. Har du for eksempel husket:

  1. Hav styr på dine opdateringer
    Det er næsten pinligt at sige det højt, men at patche sine servere og især klienter med opdateringer, når de kommer, er kritisk. 
  2. LAPS?
    Har du ikke LAPS aktiveret, så svarer det til ikke at have passwords på.
  3. Mobil management er ikke kun smart
    Et MDM-miljø er at betegne som kritisk i dag. Men langt fra noget, alle har.
  4. Klar, parat, proces?
    Har du politikker og procedurer på plads? Ingen virksomheder klarer den med gode systemer alene. 
  5. Bak op om backup
    Backup er essentielt. Du skal forholde dig til intervaller og timing – og måske endda opbevare en fysisk, offline backup af fx dit AD

Relaterede stories