- Digital Workplace
- Security
- Managed Services
- Case story
Den finansielle sektor er stor, kompleks og én af de kritisk vigtigste for, at vores samfund kører rundt. Som et usynligt net under det hele er en it-infrastruktur, som gør det muligt – med krav til sikkerhed og performance, som kun få andre brancher. I Bankdata har man med en Modern Workplace-løsning skabt en effektiv platform til fremtidens banker.
Hele otte danske pengeinstitutter og deres mange brugere og slutkunder – og ufatteligt mange penge og transaktioner. Dét er virkeligheden hos danske Bankdata, som leverer dén it, som gør det muligt for bankerne at drive forretning. Når de omtales som én af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder, så er der noget om snakken. Mere end hver tredje dansker bruger deres løsninger hver dag. 86.000.000 daglige transaktioner, 5.000.000 bankkonti og 1,6 millioner brugere. Al it, som bankerne bruger til at understøtte disse tal, leverer Bankdata, og Kenneth Jensen, Senior Consultant, End User Tech Services hos Bankdata, er med i både udvikling og drift af løsningerne.
Lost cause
”Bankdata er oprettet som et samarbejde mellem otte af Danmarks største pengeinstitutter, og vi leverer al it til dem. For år tilbage tager vores produktgruppe en beslutning om at rykke over på en ny Modern Workplace-løsning. Det berører alle brugere og omfatter derfor alle vores applikationer”, fortæller Kenneth, som beretter, at opgaven ikke er uden forbehold: ”Ud over Windows 10, så ligger der et rettigheds- og brugerstyringsværktøj, som betinger mange af vores apps. Vi har rigtig mange Group Policies og indstillinger, som er forskellige fra pengeinstitut til pengeinstitut. For at overkomme opgaven kortlagde vi vores apps og endte med knap 400 stykker, store som små. Det var en lost cause, hvis vi skulle igennem alle disse internt i afdelingen – og vores banker havde slet ikke tiden til det. Vores hænder var optaget i forvejen, så det ville være en uoverskuelig byrde. Det krævede hjælp udefra”.
Acceleration i samarbejdet
Bankdata og Kenneth stod dermed overfor at skulle vælge en partner til at påtage sig opgaven med at skabe deres platform. ”Vi søsatte et internt projekt, som vi kaldte Accelerator Weeks. Vi sad 16-18 kolleger i en kælder i en måned for at se, hvor langt kan vi komme med dette projekt selv? Et stort internt projekt og af stor vigtighed, da der er mange ting, som ikke fungerer, når man flytter rundt på ting”, lyder det. At skabe værdifulde partnerskaber for at frigøre ressourcer er i dag en grundpræmis i de fleste it-organisationer, men for Bankdata er der eksterne påvirkninger, som gør, at ikke alle kan løfte opgaven.
Udvikling i samarbejde – udvikling af samarbejde
Med det høje niveau af kontrol og sikkerhed og højt specialiserede krav til kompetencer, var Kenneth fra start bevidst om, at holdet skulle stilles rigtig for at opnå det ønskede resultat. Processen var vigtig – dén skulle køres som et samarbejde: ”Vi er et udviklingshus, og vi har nogle vanvittigt høje sikkerhedskrav – vi er meget hårdt reguleret. Derfor krævede det, at vores egne udviklere sad med i processen med Danoffice IT. Løsningen skal virke i deres hverdag. Det bragte en masse hurdler til bordet, som der skulle tages højde for. Der er ingen fikse løsninger, for Finanstilsynet fastsætter oftest, hvad der er tilladt og ikke tilladt. Men det gik rigtig godt, og Danoffice IT tog processen og kravene meget seriøst”, fortæller han.
Kan I ikke holde lidt igen?
Myten om det gode it-projekt lever fortsat i bedste velgående, til lige dele inspiration og frustration for it-afdelinger verden over. Brugernes gunst og forretningens velvilje kræver, at man konstant skal være på forkant. Det var også tilfældet med Bankdata’s SOFT2go-løsning, hvor udfaldet dog var over forventning: ”Vi fik noget af en aha-oplevelse”, siger Kenneth og uddyber: ”Vi havde en frygt for, at vi ville være på bagkant i vores udrulning af applikationer, men det blev gjort til skamme. Vi har haft møder med flere banker, hvor de sagde; Kan I ikke holde lidt igen?”. Udfordringer er der ellers nok af, da ikke alt er standard, som man kender udefra. ”Nogle af de pakker, vi får anmodninger på fra vores banker, er gamle hjemmebyggede pakker, men det kan de også klare uden problemer. Der er rigtig god support fra Bo Uhrskov og de andre – nogle gange kræver det blot, at de går ind og ændrer nogle parametre eller tilføjer et komponent, og så kører vi igen”.
”At vi søsatte vores samarbejde om SOFT2go, var en god beslutning, og Danoffice IT gør sig umage: De er meget selvkørende, og der er en super god kommunikation. Der er ingen radiotavshed, hvilket vi tidligere ofte har oplevet. Her er der altid en proaktiv dialog. Der bliver leveret et rigtig flot stykke arbejde”
Kenneth Jensen, Senior Consultant, End User Tech Services, Bankdata
Mere end halvering i SLA
”Før vi havde SOFT2go, kørte deployment og udrulning på bestemte dage af vores leverandør, men nu gør vi det selv, når vi får at vide, at en pakken er klar i systemet – og vi installerer selv. Det er en stor forandring, da vi før var meget afhængige af vores leverandør. Vi havde en SLA på ti dage – nu er vi langt under det halve. Oftest kun et par dage”, lyder det. ”Vi havde et konkret eksempel med en product owner i Bankdata. Han var vant til at vente i 10-14 dage på en pakke. Nu fik han den pludselig efter to dage og var derfor positivt overrasket over den arbejdsgang. Dén slags spreder sig i en organisation, og det giver en helt anden agilitet i samarbejdet”, siger Kenneth Jensen, Senior Consultant, End User Tech Services hos Bankdata og slutter: ”Det gør os til en attraktiv partner for vores pengeinstitutter – og når vores ejere er glade, er vi glade”.
SOFT2go: Abonnement på software
Opdatering og vedligehold af softwaren har kritisk betydning for it-sikkerheden. Vores Software Management aaS - også kendt som SOFT2go - giver adgang til services, værktøjer og kompetencer inden for automatisering og vedligehold af softwarepakker:
Portal: Download over 200 opdaterede applikationer, pakket til installation
Pakkeværktøj: Halvér tiden, det tager at bygge softwarepakker, og få templates til standarder
Import Tool: Optimér opgaven med import af pakker - op til 400% hurtigere
Local Admin Service: Giv brugere lokale administrator-rettigheder under kontrollerede forhold.