• Security
  • Arctic Wolf
  • Case story

Det aktuelle trusselsbillede har sendt it-sikkerhed ind i toppen af forretningsstrategiske agendaer i dag. At være sikker er i dag en forudsætning for at kunne handle. At kunne reagere og tage action proaktivt ligeså. Nøglen til at lykkes er det rette overblik og det rette system, som sætter organisationen i stand til agere. 24/7, når som helst.

I en kompleks offentlig organisation med 1300 klienter og 2700 brugere har Sorø Kommune taget et vigtigt skridt med en løsning, som skaber tryghed nu og her – og ind i fremtiden. 

 

Mere om Security Kontakt os

At passe i en kasse

Da Sorø Kommune og Emil Nygaard, Leder af IT-Drift, i 2024 skulle finde den rette Security Operations Center-løsning til deres organisation, faldt valget på Arctic Wolf’s SOC-løsning med Managed Detect & Response (MDR) og Managed Risk (MR). Og forklaringen fra Emil Nygaard er enkel: ”Vi blev mødt med en seriøsitet omkring, at det var vores unikke udgangspunkt, som deres løsning skulle passes ind i. Det var ikke os, der skulle mases ned i en kasse”, siger han og fortsætter:

 

”Arctic Wolf vidste godt, at de ikke skulle levere det samme til os som til store private koncerner. De var uhyre grundige i at sætte sig ind i vores miljø. Hvor mange brugere har vi, hvor mange logs leverer vi? At vi har den størrelse, vi har, har ikke været et problem. Vi har ikke fået en oversolgt standardvare – men lige dét, vi har brug for”.

”Jeg har ikke engang overvejet, om vi selv skulle bygge én”

Den moderne it-organisation, hvad end den er offentlig eller privat, er under konstant udvikling – og pres. Krav fra forretningen og en nøje lagt strategi omkring, hvilke ressourcer og specialistkompetencer, man har in-house, er en betingelse for alle. Det gælder også Emil Nygaard og Sorø Kommune.

”Det er helt givet, at en organisation som vores ikke har ressourcer til at vedligeholde specialistkompetencer på drift af vores egen SOC-løsning. Jeg har ikke engang overvejet, om vi selv skulle bygge én – den er død fra start”, siger han og fortsætter: ”Det handler om, at vi i samarbejde med dygtige specialister udefra får langt mere, end vi selv kan skabe. Vi ved, hvad vi selv kan – og vi har top-dygtige folk! Men vi ved også, hvilke områder af vores miljø, som vi skal lægge ud til andre, så vi frigør rum til at handle. Derfor er det også kritisk vigtigt, at dem vi allierer os med, kan holde ord. Og der må vi sige at Arctic Wolf leverer. De er utroligt grundige i deres dialog, så de ved præcist, hvad vi har brug for. Vores nye SOC-løsning passer os derfor perfekt”.

Security Operations handler i sin essens om at tage handling. Alle virksomheder deler det samme trusselsbillede, og at skabe en sikker it-infrastruktur er, som med al anden udvikling, en rejse. Emil Nygaard fortæller:

Man and woman in front of screens

Vi bygger en sikkerhedsrejse - sammen

”Vi havde brug for en løsning, som kigger på en betydelig sum af vores logs. En monitorering på vores basis-logs og også en Office 365-overvågning. Der skulle være overblik over vores service-net og vores klienter, og vi skulle kunne agere 24/7. Her bragte Arctic Wolf en god tilgang til projektet”, lyder det.

 

”Vi har vores Vulnerability Scanner, som en kerneydelse fra dem, hvor vi på begge sider følger med. Det er med til, at vi bygger en sikkerhedsrejse, hvor vi bliver bedre – sammen. Jeg og mit team gør det bedste, vi kan – og i samarbejdet med Arctic Wolf bliver vi endnu bedre”.

Ingen løsninger er bedre end de logs, man leverer

For at få syn for sagen iværksatte Emil Nygaard og hans team en penetrationstest. ”Her må jeg sige, at de overraskede mig. Ingen løsninger er bedre end de logs, man leverer”, slår Emil Nygaard fast. ”Vi søsatte en penetrationstest, hvor professionelle hackere testede vores system. Her skal alle ens systemer reagere og ringe. Og rigtigt nok, så blev vi kontaktet af Arctic Wolf, og her har de virkelig vist deres værd. Vi fik de første meldinger lynhurtigt”. Emil har naturligvis ladet Arctic Wolf vide, at angrebet var aftalt, men det har ikke hold kvaliteten af informationen fra Sorø Kommunes nye SOC-løsning nede:

”Jeg fortæller dem naturligvis, at vi kører en test. Herefter kommer de med en rapport, hvor de beretter, hvad de kunne se. Hvor var hackerne? Hvor langt var de kommet? På den måde slipper man for at skulle slette hele sit it-miljø. I stedet kan vi sikre de områder, som var påvirket, og så retter vi op fremadrettet. Det var virkelig en værdifuld indsigt”.   

Ingen løsninger er bedre end de logs, man leverer ...

Langt fremme

Intet godt it-projekt uden en god proces. Og her er vi i Danoffice IT glade for at være med på holdet sammen med Sorø Kommune og Arctic Wolf. Hvad gjorde udslaget for Emil og hans team? ”Helt åbenlyst er det en fordel, at Arctic Wolf er vendor-uafhængigt. Vi har set på mange andre løsninger, som måske kunne plus-minus det samme, men det ville kræve, at vi var låst på en stor producent”, forklarer han.

”Selve implementeringen gik også fint. Vi valgte en løsning, hvor vi ikke blev holdt i hånden, men fik god vejledning. Der blev sat policies op, og der blev rullet software og sat lidt hardware op i kælderen. Et par dage senere var vi oppe at køre. Siden da har Arctic Wolf holdt os kørende med ugentlige møder og opfølgning. Det er betydeligt bedre, end vi har oplevet før. Også væsentlig endda. De arbejder ud fra, hvad er rimeligt for jer? Hvad har i præcist brug for? På dén konto positionerer Arctic Wolf sig langt fremme i forhold til konkurrenterne”.

”Det er betydeligt bedre, end vi har oplevet før. Også væsentlig endda. De arbejder ud fra, hvad er rimeligt for jer? Hvad har i præcist brug for? På dén konto positionerer Arctic Wolf sig langt fremme i forhold til konkurrenterne”.

Emil Nygaard, Leder af IT-Drift, Sorø Kommune.

Fremtiden?

Ingen kan spå om fremtiden, men man kan gøre sig umage og gøre sig klar til den. Det har Sorø Kommune gjort med en løsning, som frigør ressourcer i organisationen og holder dem sikre og parate.

 

”Trusselsbilledet har vendt sig så radikalt, at man SKAL have en løsning som denne. Hvis dét, vi har set her i vores første periode med Arctic Wolf, holder ved, så har vi også løsningen om både ét og to år. Når vi finder løsninger og systemer, som er smarte, og som holder – så er det min holdning, at så skal andre kommuner også vide det og have de samme løsninger. Vi har ført delt vores gode erfaringer – og det gør vi også her”, slutter Emil Nygaard, IT-Driftleder i Sorø Kommune.

 

 

Proaktiv sikkerhed på abonnement – MDR & MR

At lede efter en nål i en høstak, når det brænder på, har store omkostninger for enhver it-organisation og enhver virksomhed. Derfor er logs vigtige i kampen mod angreb og nedbrud, da de kan afsløre sårbarheder og igangsatte angreb. Arctic Wolf’s Managed Detection & Response, MDR, er et effektivt system til at opsamle og reagere på logs, der stikker ud fra normalen. En reaktiv service, som giver et struktureret overblik, så risici kan blive taget hånd om. Hvis en brugers logs afslører en atypisk adfærd, kan de isoleres og lukkes ned – det samme gælder en produktionsserver. 

Arctic Wolf’s Managed Risk, MR, præsenterer det proaktive element. Kundens miljø og systemer testes kontinuerligt ud fra kendte standarter og parametre. Dermed bliver sårbarheder afsløret og elimineret, inden de udvikler sig til angreb eller nedbrud. Systemet giver også kunden anbefalinger til forbedringer og højnet sikkerhed – og centralt i denne service er, at rådgivning er inkluderet, hvormed kunden sparer udgifter til konsulentydelser.

Arctic Wolf’s løsninger naturligvis vendor-neutrale og teknologi-uafhængige og kan dermed implementeres på alle typer af systemer.

Om Sorø Kommune

En sydvestsjællandsk kommune med 30.000 borgere, som dækker et areal på 308,5 km2. Sorø Kommune har i dag ca. 2200 ansatte, fordelt på mere end 40 forskellige afdelinger, som udgør de ansattes forskellige arbejdspladser og faggrupper. It-organisation dækker ca. 1300 klienter – og 2700 brugere inklusive Office365.

Nøglen til at lykkes er det rette overblik og det rette system, som sætter organisationen i stand til agere. 24/7, når som helst. I en kompleks organisation med 1300 klienter og 2700 brugere har Sorø Kommune taget et vigtigt skridt med en løsning, som skaber tryghed nu – og i fremtiden.

FLERE CASE STORIES