• Digital Workplace
  • Cloud & Data Platform
  • Citrix
  • Case story

Albertslund Kommune er blandt de første offentlige virksomheder i Europa, der anvender Citrix Cloud. Medarbejdere har én, cloudbaseret adgang til kommunens 250 fagsystemer, som derfor er blevet nemmere at tilgå uanset tid og sted. Det tætte samarbejde med os og Citrix har skabt ro og retning i it-afdelingen, samt gjort Albertslund til en supermoderne arbejdsplads.

Siden casen blev skrevet er Conecto integreret i Danoffice IT. Det ændrer dog ikke historiens aktualitet eller Albertslund Kommunes tilgang til opgaven/projektet.

Albertslund Kommune har i de senere år taget digitale tigerspring, som vækker opsigt i både ind- og udland. Da it-afdelingen for nogle år siden omlagde sin strategi, var målet at skabe et mere drifts- og fremtidssikkert miljø. I stedet for at lægge alt ud til en stor leverandør valgte man at lægge alt i skyen. Det har vist sig at være en særdeles bæredygtig strategi for såvel medarbejdere, brugere og miljøet.

”Det var ikke med armene i vejret, at de 17 it-medarbejdere tog imod nyheden om cloud. De fleste af os har gået og passet serverrummet i 20 år, og nu ville alt blive anderledes. Det gjorde os utrygge. Men faktum er, at vi har fået opgraderet vores kompetencer, vi er samme antal medarbejdere som før, og it er blevet en central del af forretningen. Vi er også blevet en endnu grønnere kommune, fordi vores servere er flyttet i skyen,” siger Claus Christensen, It-arkitekt, Albertslund Kommune.

Europæisk spydspids i offentligt regi

Albertslund Kommune har eksekveret sin cloudstrategi i tre skridt. Første var at flytte Exhange Server ud i Microsoft Office365. Dernæst fik kommunen lavet en ny serverinfrastruktur i Microsoft Azure til afvikling af kommunens cirka 100 servere med legacy-systemer. Endelig fik kommunen som en af de første offentlige organisationer i Europa implementeret Citrix Cloud.

”Vi har haft Citrix-servere i kælderen i 15 år, men vi ønskede at give driften og sikkerheden et boost, samt holde brugerfladen ren og ensartet for vores 1.600 it-brugere. Det krævede en tæt samarbejdspartner, som kunne drive processen med workshops, design og arkitektur, samt få os trygt og sikkert i Citrix Cloud,” siger Claus og fortsætter ”Ingen anden kommune havde prøvet Citrix Cloud før. Så det var en chance vi tog i tæt samarbejde med Conecto (nu Danoffice IT) og Citrix. Det har vi på ingen måde fortrudt. Tværtimod oplever vi, at vi bliver belønnet for at turde - ikke mindst af vores medarbejdere”.

Sparring - teknisk og menneskeligt

Fra foranalyserne startede op til Citrix Cloud var i fuld produktion, gik der fire måneder. Alt blev leveret til aftalt tid og budget.

”Jeg er meget imponeret over, hvor gnidningsløst og værdiskabende forløbet har været. De har en visionær tilgang og har løftet os på den digitale front. Derudover har de været en god sparringspartner for alle involverede. De har elimineret den skepsis, der var i it-afdelingen og fået alle med på cloudtanken. Det har ikke krævet fyringer - tværtimod er ressourcekrævende opgaver konverteret til mere forretningsorienterede opgaver,” siger Claus.

Bæredygtigt ressourceforbrug

I dag er Albertslund Kommune en it-drevet arbejdsplads, der yder høj service til brugerne. De har adgang til alle relevante fagsystemer, hvor end de befinder sig, afholder møder via Microsoft Teams og analyserer selv store mængder data med PowerBI. Desuden kører applikationerne med en ekstrem høj stabilitet og hastighed takket været den optimerede netværksforbindelse. Og så er der miljøhensynet, som fylder meget i kommunen. Citrix-serverne i Azure afregnes nemlig per timeforbrug. Servere, som ikke anvendes uden for arbejdstid, lukker ned i aften- og nattetimerne for at spare ressourcer.

”Citrix Cloud indeholder dyre servere, så vi tænder kun efter behov. Det er vi meget disciplinerede omkring, men det har naturligvis også krævet nye arbejdsgange og -metoder. Vi er en grøn kommune, har solceller på taget og vil gerne drive vores it så miljørigtigt som muligt,” siger Claus.

Næste skridt for Albertslund Kommune er at lancere Citrix’ Intelligent Workspace, der med microapps målrettet medarbejderen optimerer arbejdsprocesser. Det betyder, at informationer, der normalt registreres i flere fagsystemer og derfor kræver flere arbejdsgange, automatisk registreres i alle relevante systemer, når de via en microapp er indtastet én gang.

”Conecto (nu Danoffice IT) har været i USA for at opgradere kompetencerne på området, og vi bliver nogle af de første til at teste det i Danmark. Vi glæder os til at starte dette projekt op med dem og skabe en endnu bedre hverdag for vores brugere,” siger Claus Christensen.

Konkrete fordele for Albertslund Kommune

  • Tæt sparring på teknisk niveau og forandringsproces

  • Offentlig spydspids på Citrix Cloud

  • Bæredygtig digitalisering: Værdiskabende opgradering af medarbejdernes kompetencer fremfor at lægge alt hos en ekstern leverandør

  • Bæredygtigt ressourceforbrug: Aften- og nattelukning af Citrix-servere, som ikke er i drift, med lavere CO2-forbrug til følge

  • Leverance til aftalt tid og budget

LÆS FLERE CASE STORIES