- Cloud & Data Platform
- Danoffice IT
- Citrix
- Nyhed
Det gode samarbejde er vejen til succes. Som global virksomhed har vi igennem tre årtier leveret bæredygtige it-løsninger til fremtiden igennem stærke partnerskaber – og her skiller Citrix sig ud. Som spydspids for udviklingen af den moderne arbejdsplads har Citrix stor betydning for brugere verden over.
Vi er derfor stolte over at kunne hente europamesterskabet hjem til Danmark igen med vores udnævnelse som Citrix European Technical Partner of the Year 2024.
En holdinsats af de helt store
Onsdag aften dansk tid stod det klart, at Danoffice IT måtte på scenen ved dette års Citrix Unite i New Orleans, USA, for at modtage prisen som Citrix European Technical Partner of the Year 2024. ”Denne pris er helt særlig for os”, fortæller Christian Fenneberg, Vice President, AI & Digital Transformation i Danoffice IT. ”Prisen er ny i Citrix-regi, og vi er de første i Europa til at hive den hjem. En markant bedrift, som vi alle har bidraget til”. Dermed understreger Christian, at prisen er hele Danoffice IT’s. ”I Danoffice IT er der rigtig mange mennesker, som arbejder med Citrix. I vores salg, i Pharma, i Managed Services, i Professional Services – i marketing. Så det er ikke en enkelt person eller løsning, som udløser denne pris. Det er en holdindsats af de helt store. Citrix er bundet ind i alt, hvad vi gør”, lyder det fra Christian Fenneberg.


"Jeg er enormt stolt over at modtage så fin en hæder, ikke mindst i selskab med Citrix Partnere fra hele verden. Og jeg er i dén grad også stolt over at være en del af det store hold af Citrix entusiaster i Danoffice IT, der dagligt arbejder for at bringe Citrix løsninger i spil hos vores gode kunder. Så TUSIND TAK til vores kunder for jeres tillid og KÆMPE TILLYKKE til os i Danoffice IT :-)"
Brian Sprogø, Head of Hybrid Cloud & Virtual Workplace, Danoffice IT

Dedikation baner vejen
Head of Security & Virtual Workplace i Danoffice IT, Jesper A. Frederiksen, supplerer, at vi bestemt ikke er kommet sovende til det: ”Grunden til, at vi står her i dag, er, at vi har folk, som er ekstremt dedikerede. At arbejde med Citrix på dette niveau kræver stort teknisk kendskab – men også erfaring og historik på udviklingen”, siger han og fortsætter: ”Når vi laver løsninger til denne type miljøer, så påvirker det mange bruger på én gang, og det kræver, at man har tungen lige i munden. Det kræver indsigt i forretningen og i andre teknologier. Og så har vi et team af konsulenter, som er dybt fokuserede på metodikopbygning, så alt står snorlige hver gang”.

Rammerne for den moderne arbejdsplads
I en tid, hvor teknologier udvikles med hidtil uset hast, står Citrix stærk i feltet om at skabe rammerne om den moderne arbejdsplads. ”Citrix selv følger med og holder fast i et skarpt fokus om at gøre teknologi til en forretningsfordel. På dén måde er Citrix ikke bare en platform – de baner vejen for udviklingen med løsninger, som er uundværlige, hvad end vi snakker AI, sikkerhed eller cloud-integration – og vi har branchens stærkeste hold til at løfte opgaven”, siger Christian Fenneberg, som uddyber, at vi når langt ud med vores kunnen. ”Vores ekspertise er lokal, men vores globale rækkevidde gør det mulig for os at bringe vores erfaringer i spil verden over. Det gør vi hver eneste dag – i særdeles hed også på Citrix-løsninger”.
Sammen om fremtiden
”Vores strategiske samarbejde med Citrix bygger på tillid og en fælles ambition om at skabe fremskridt”, fortæller Christian Fenneberg. ”Vi investerer gensidigt i partnerskabet, og hele vores hold knokler for at holde sig i toppen af gamet. Det er udnævnelsen som Citrix European Technical Partner of the Year en flot markering af – og at modtage en pris som denne motiverer os derfor kun til at udvikle os endnu mere og fortsætte vores stærke samarbejde”.
Når pokalen er på hylden, bliver der med andre ord ikke tale at hvile på laurbærrene: ”Det er en erklæret ambition for os, at vi vil være Citrix Preferred European partner for Citrix Solutions, så dette er et vigtigt skridt for os. Stor tak til hele vores hold og til Citrix for udnævnelsen”, slutter Christian Fenneberg, Vice President, AI & Digital Transformation.
Læs flere stories
