• Digital Workplace
  • Citrix
  • Case story

På Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering stiller man tunge, grafiske softwareprogrammer og stor computerkraft til rådighed for både studerende og undervisere – uanset hvor de befinder sig.

Med Citrix har de virtuel adgang til vigtige programmer, uden at disse er installeret på deres egne computere. Det kan spare de studerende for mange penge og øger fleksibiliteten markant ift. it-undervisning på Det Kongelige Akademi.

Siden casen blev skrevet er Conecto A/S blevet opkøbt og integreret i Danoffice IT ApS. Det ændrer dog ikke historiens aktualitet eller tilgang til opgaven/projektet.

Det Kongelige Akademi er med sine ca. 1500 studerende Nordens førende akademi inden for arkitektur, design og konservering. Undervisning i de godt 100 avancerede tegne- og designprogrammer er et absolut must. Indtil 2020 kunne it-undervisningen udelukkende foregå på Campus i dertil indrettede undervisningslokaler med kraftige computere, der kan trække de tunge programmer.

Pres på lokaler startede nye tanker

”I 2019 begyndte vi at undersøge, om vi kunne finde en smartere og mere fleksibel måde for de studerende at
tilgå programmer på. Vi var begrænsede af, at it-undervis- ning kun kunne finde sted i et af vores it-lokaler, og at de studerende skulle sidde fysisk på uddannelsesinstitutionen for at arbejde med tung grafik. Vi var på det tidspunkt nødt til at afvikle nogle bygninger, og det skabte et øget pres påde tilbageværende lokaler, ikke mindst i eksamensperioder,” siger Henrik Karsbøl, IT- og campuschef, Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design og Konservering.

 

”Samtidig var det ikke en mulighed for de studerende at have programmerne kørende på deres egne computere, som oftest langt fra har tilstrækkelig computerkraft. Det er mange penge, en studerende skal have op af lommen for at finansiere både softwarelicenser og en computer med stor kapacitet. Vi havde derfor en idé om, at det rette ville være at skabe et digitalt arbejdsrum for både studerende og undervisere ved hjælp af Citrix’ løsninger,” siger han.

Benspænd ingen hindring

Det Kongelige Akademi fik udarbejdet en POC i samarbejde med Conecto og var klar til at teste i efteråret 2019. Der kom dog et benspænd undervejs, som krævede kreativ tænkning og hurtig omprioritering.

”Målet med POC’en var at skabe en virtuel adgang til softwareprogrammer og computerkraft. De studerende skulle blot logge på Citrix, og så ville programmerne blive afviklet centralt. Vi endte med en løsning, hvor vi anvender Citrix på servere i eget datacenter med NVIDIA grafikkort. Dette viste sig at være den rigtige løsning for os – ikke mindst i forhold til økonomi og performance,” siger Henrik Karsbøl.

”Conecto rådgav om den rette serverkapacitet og hvilke grafikkort, vi skulle bruge. De hjalp også med al planlægning og licenser – og måske vigtigst af alt gav de os forslag til, hvordan vi kunne løse et uforudset benspænd i forhold til licenser,” fortæller han.

“Desværre giver nogle softwareleverandører stadig udfordringer i forhold til de muligheder, vi gerne vil give vores studerende. Nogle softwareleverandører tillader ikke, at man afvikler deres programmer virtuelt. Andre softwareleverandører tillader kun, at man afvikler deres programmer virtuelt på vores adresse. Intet af det giver mening i en mobil verden og heldigvis fandt Conecto en god løsning på nogle af udfordringerne. Men der er softwarevirksomheder, som bør stille sig spørgsmålet, om deres licensbetingelser er en del af fortiden eller fremtiden,” siger han.

Fleksibilitet er det vigtigste

Ifølge Henrik Karsbøl opnår Det Kongelige Akademi ikke direkte effektiviseringsfordele med Citrix. It-afdelingen skal stadig opretholde fysiske computere, som er til rådighed i it-lokalerne, samt adgangen til Citrix.

 

”Til gengæld får vi enorm fleksibilitet i forhold til lokale behov, hvor vi kan skrue ned for ressourceforbruget. Vi får også stor fleksibilitet i forhold til undervisningen, fordi den kan gennemføres hvor som helst fra. I den løbende dialog med Conecto fandt vi ud af, at der var undervisningsmaskiner, som kunne inddrages i løsningen. Så løsningen består nu af både virtuelle desktops og remote PC’er – nemlig Det Kongelige Akademis eksisterende fysiske undervisningsmaskiner i kursuslokalerne, hvor der under corona ikke har været adgang for de studerende. For os er det helt essentielt, at vi til enhver tid – uafhængigt af tid, sted og coronanedlukninger – kan give de studerende adgang til vigtige redskaber i undervisningen. Det hjælper Citrix og Conecto os med,” siger han.

På nuværende tidspunkt har Det Kongelige Akademi kapacitet til, at der er 250 studerende og undervisere på løsningen ad gangen. Det forventes at være tilstrækkeligt i en årrække.

 

 

Fordelene ved løsningen

  • Demokratisere adgangen til tunge software- programmer og stor computerkraft for studerende
  • Fjerne store investeringer i mange forskellige soft- warelicenser og dyre computere for studerende
  • Skabe et digitalt arbejdsrum, som er simpelt og sikkert for studerende og undervisere
  • Gøre undervisning fleksibel ved at være 100% uafhængig af lokation
  • Skabe størst mulig fleksibilitet i forhold til lokaleressourcer

LÆS FLERE CASE STORIES

Lad os kontakte dig