- Cloud & Data Platform
- HPE
- HPE Aruba
- Case story
IT Universitetet i København har siden starten været et af landets højst profilerede uddannelsesinstitutioner - med globalt udsyn og et overblik over it-udviklingen. Men betyder det så, at det er en leg at drive it på ITU? Hver dag har tusinder af brugere deres gang på stedets netværk – en drifts – og sikkerhedsmæssig opgave, som kan sætte selv den skarpeste it-afdeling i arbejde. Og sådan én har de heldigvis på ITU, og vi har fornøjelsen af at assistere den!
Revideret 2023
Siden historien blev skrevet, har Thomas Andersen skiftet jobfunktion. Det ændrer dog ikke historiens aktualitet eller IT-Universitetets tilgang til opgaven/projektet.
Den gamle devise, sikkerhed frem for alt, vinder anno 2018 stadig genklang i en samlet, global it-branche, hvor truslen udefra aldrig har været mere udtalt. På den anden side af spektret står et for hver dag voksende krav om, at vores digitale færden skal være så absolut gnidningsfri og bekvem som muligt. Med andre ord: Den optimale brugeroplevelse. Men spænder sikkerhed ben for den gode oplevelse? Ikke nødvendigvis. Og slet ikke hvis man gør sit forarbejde godt, ligesom det er tilfældet her på én af landet mest moderne uddannelsesinstitutioner. Vi har taget en snak med Network Architect hos ITU, Thomas Andersen, om at lykkes med en effektiv sikkerhed.
Hverdagen går med at sørge for, at universitetets netværk rammer det gyldne snit mellem at være let tilgængeligt, stabilt og sikkert. For lettere at kunne kontrollere adgange, roller og devices havde vi fornøjelsen af at hjælpe med at skabe en ny, sikker netværksplatform til IT Universitetet. Vi er specialister i HPE’s produkter, og løsningen på ITU’s udfordringer blev naturligvis Aruba og deres ClearPass-produkt.
Tænk ud af boksen. Virk ud af boksen!
Mere end et par tusinde brugere kræver hver dag sin adgang til netværket – og det skal være ubesværet til laptops, telefoner og tablets. På den måde trækkes enorme mængder af data ud i luften. Så for at finde den rette løsning, måtte holdet på ITU tænke ud af boksen – og også finde en løsning, som også virkede ud af boksen! Oprindeligt gik de efter et open source-produkt for netop at opnå fleksibilitet, men det er ikke for sjov, at analysehuse som Gartner fortsat har Aruba ClearPass i toppen blandt netværksprodukter. ”ClearPass har været langt lettere at implementere, og i dag er det næsten udelukkende det, vi bruger til al brugergodkendelse. Implementeringen gik væsentlig nemmere, fordi eksperterne er tættere på og der er desuden meget større viden omkring produktet”, forklarer Thomas. Han frygtede, at produktet ville være for firkantet og uden mulighed for modificering, da han ofte har været nødt til at tilpasse løsninger efter behov. Men det har vist sig, at ClearPass ikke behøver tilpasning. Det lever op til universitets behov – altså ’out of the box’.
(Den rette) adgang til alle
En ClearPass-løsning har også øjne i nakken, så hvis uheldet er ude, kan der rykkes hurtigt: ”Løsningen giver adgang til netværket og kan distribuere information ud til andre enheder, som f.eks. en firewall. Så hvis en bruger skulle få en virus, vil firewallen oplyse os om, hvem der er logget på, og hvem brugeren er, og vi kan omgående tage action og minimere skaderne”, fortæller Thomas og understreger, at ClearPass har svaret på langt de fleste problemer for den enkelte bruger, hvilket sparer en masse tid.
Tid i store mængder sparer de også ved at udnytte Aruba ClearPass’ funktioner omkring segmentering og separation af netværket. Fremtidens netværk ser anderledes ud og bliver brugt til mange nye formål, og der er stor forskel på kravene til en netværksprinter, en videoovervågning og en brugers telefon. Med ClearPass får alarmsystemer, printere, bruger-laptops specifikke netværk, roller og adgange – så deres veje ikke krydses. På dén måde belastes netværkets kapacitet heller ikke som før – og så holdes det sikkert 24/7.