• Digital Workplace
  • Lenovo
  • Case story

Køkken-koncernen Nobia holder gryden i kog i en branche, hvor det handler om at komme til fadet. På mange måder er der paralleller til it-branchen, hvor man må tage skeen i den anden hånd, for ikke at ligne alle andre. 

For afdelingsleder i Nobia’s It Service Desk, Jesper Smedegaard Bertelsen, påvirker det også koncernens it – herunder leverancen af pc’er. It-løsninger er dog ikke altid den dybe tallerken - men med konstellationen Nobia, Lenovo og Danoffice IT’s PC2go, så kommer vi tæt på. Dén har nemlig gjort det let for alle at tage for sig af (arbejds)bordets glæder.

Den succesfulde køkken-koncern, Nobia, har fået et solidt tag i Norden med en samling af stærke brands, og de formår at holde momentum på et marked med høj konkurrence. Høj konkurrence er i langt de fleste tilfælde lig med krav om høj effektivitet og tæft for forretning. Det spiller også ind, når Jesper Smedegaard Bertelsen skal sørge for, at over 2300 brugere i hele Norden får adgang til det udstyr, som gør, at de kan udføre deres arbejde bedst muligt. Pc’erne i sig selv gør en del af arbejdet, men der må siges at være mere til det end som så.

”I Danmark fylder vores HtH-butikker naturligvis en del, men vi er i hele Norden. De 2300 mand fordeler sig på ca. 123 butikker, som igen står oven på vores tre store fabrikker”, fortæller Jesper Smedegaard Bertelsen. Mange brands under samme tag og mange lokationer kan give selv den mest hærdede it-leder sved på panden, når det handler om håndtering af pc’er. Men her skulle Danoffice IT’s PC2go-service vise sig som svaret på Nobias behov – og lidt til.

Portal til fremtiden

For Jesper og Nobia er det med de mange brugere på fabrikker og i butikker væsentligt, at ressourcerne omkring varetagelsen af koncernens pc’er holdes nede. ”Alle kan bestille en pc, men måden - processen fra bestilling over klargøring og til ibrugtagning er central. Som Lenovo-kunde, hvilket vores koncern har været i mange år, må vi sige, at PC2go-servicen lægger et værdifuldt lag oven på det at aftage pc’er. Det hele starter med, at Danoffice IT skræddersyede vores egen bestillingsportal – her kan vi bestille vores maskiner, faktisk uden at skulle direkte i kontakt med Danoffice IT. Og måden, den er bygget op på, er en standard for sig. Vi har endda fremsat det som krav overfor samarbejdspartnere i andre sammenhænge – at de skal lave en ordentlig portal!”, fortæller Jesper.

100 gange nemmere

I Nobia-koncernen leaser man ifølge Jesper udstyr som en del af en forretningsmodel. Men alligevel stikker Danoffice IT’s pc-leverance ud, mener han. ”At kunne få leveret sine koncern-maskiner på et abonnement - dét virker. Det er 100 gange nemmere for alle. På den måde sikrer man hele forløbet fra bestilling til ibrugtagning. Og som Lenovo-leverandør markerer Danoffice IT sig også ved at have en god løsning med deres bufferlager. På den måde omgår vi udfordringer med Intel-leverancer, Kinesisk Nytår mv”, siger Jesper og fortsætter: ”Vi har haft bufferlageret, før jeg kom til for cirka to år siden, men grundet situationen ude i verden, så har vi måtte tredoble vores lager, og det har de faktisk også kunnet levere”.

 

Fra kompleks til frigjort

Hos Nobia har Lenovo længe været det foretrukne valg. ”Der er ingen grund til at stille spørgsmål til den kvalitet, vi får fra Lenovo – deres produkter imødekommer til fulde vores krav. Jeg vil dog sige, at når vi så får dem leveret af Danoffice IT på denne måde, så tilfører det værdi til produktet”, fortæller Jesper og uddyber: ”Vi får maskinerne rullet med de rette images og prædefinerede programmer, så allerede dér, sparer vi ressourcer. Og dét er faktisk en rejse, jeg har været med på fra start, og vi startede ud med vores SCCM sammen med Danoffice IT for nogle år siden.

I dag foregår det i et samarbejde, og brugerne kan faktisk selv rulle maskinerne ude i butikkerne, hvis de ønsker det”. Dermed slår Jesper igen fast, at måden er med til at skabe værdien. ”Vi har låst os på fire Lenovo-modeller: De bærbare T590, T490. Yoga-tabletten, X390 og den kraftige stationære M907Q. Men – vi er ud fra behov helt ned og tilpasse maskinerne rent teknisk og skræddersy modellerne. Dér er vores muligheder med Lenovo og Danoffice IT’s PC2go i kombination rigtig gode”.  

 

Fart på væksten – uden forstyrrelser

I de godt to år, som Jesper har samarbejdet med Danoffice IT, har vi oplevet en meget høj vækst – også i organisationen. Med en tilgang af Danoffice IT-folk på omkring 30 personer om året, så kunne det måske udløse en let bekymring blandt kunder i forhold til om relationen forbliver den samme. Til det spørgsmål svarer Jesper kort og kontant på vegne af ham og Nobia: ”Vi mærker det ikke”, men uddyber dog: ”Klaus Stuckert er præcist så opsøgende og serviceminded, som han hele tiden har været"

"Faktisk kommer Klaus hos os mindst en gang om måneden. Det er der INGEN andre, der gør! Det er for at se til os, få en status, dele erfaringer og sparre. Så vi oplever absolut, at de fortsat er proaktive – og de er der for os hurtigt, når der er brug for det”, siger Jesper Smedegaard Bertelsen og slutter: ”Ud over vores Lenovo-pc’er, så bruger vi Danoffice IT til stort set alt - fra telefoner til hardware i alle afskygninger, og den gode relation er en central del af forklaringen”.

Relevante stories

Lad os kontakte dig