- ESG
- HP
- Nyhed
Hvert år deltager vi i HP’s Brainwalk Challenge. En begivenhed, hvor danske HP-partnere kæmper om at gå flest skridt – og det er vigtige skridt.
I samarbejde med organisationen, Plant Et Træ, vil HP plante træer, og jo flere skridt, jo flere træer. Vi er derfor stolte over at kunne fortælle, at Danoffice IT bidrog med flest antal skridt i HP Brainwalk 2023. Skridt, som nu konverteres til ny-plantede træer, der bliver en del af nye skove ved Aarhus.
7 mio skridt for fremtiden
Ved HP Brainwalk Challenge i 2023 stillede vi med tre hold, ét hvor hver af vores danske lokationer, og hele 55 Danoffice IT-kolleger kridtede skoene og drog afsted. Da konkurrencen sluttede, kunne vi skrive 7.094.120 skridt på tavlen – et antal, som, vekslet til træer, bragte os helt op i trætoppen som den partner med flest plantede træer. Vi fik endda også 6 medarbejdere med i den nationale top-30 for flest skridt, hvor Mikael Winther fra Svendborg kontoret toppede med 477.520 skridt.
Stærkt gået – helt bogstaveligt.
”I Danoffice IT arbejder vi konstant med at forbedre vores aftryk på verden. Vi sætter ind, hvor vi kan – men vi er meget bevidste om, at vi ikke kan klare opgaverne selv. Vi skal løfte i flok. Derfor markerer HP’s Brainwalk Challenge sig også som en stærk indsats, hvor vi på tværs af konkurrentforhold går sammen i branchen og faktisk handler sammen”.
Henriette Normann-Ekegren, ESG Manager, Danoffice IT