• Digital Workplace
  • Citrix
  • Case story

Færre licensomkostninger, øget performance og bedre brugeroplevelse er blandt de store gevinster, som regionerne oplever med PDC’s vagtplanlægningsapplikation. Sammen har vi udviklet en model for afvikling af applikationen, der fører regionerne uden om PDC’s Citrix-installation og direkte ind i regionernes egne.

Siden casen blev skrevet er Conecto integreret i Danoffice IT. Det ændrer dog ikke historiens aktualitet eller PDC's tilgang til opgaven/projektet. 

PDC udvikler forretningskritiske planlægningssystemer til blandt andet flyselskaber, tv-stationer, detailhandlen, samt regioner og kommuner. I 30 år har store, personaletunge virksomheder i Danmark og globalt med op til 50.000 medarbejdere anvendt PDC’s planlægningssystemer. Systemerne er baseret på nyeste teknologier som kunstig intelligens for at optimere og smidiggøre ressourceplanlægning bedst muligt. Systemerne sikrer, at kabalen går op i forhold til at planlægge vagter, bytte vagter, følge arbejdstidsregler og lave omkostningsberegninger.

I Danmark udgør hospitaler og ældrepleje ca. 40% af PDC’s forretning, og systemerne hjælper regioner og kommuner til at optimere vagtplanlægning, så medarbejderne kan levere den bedst mulige pleje i forhold til budget og patientbehov.

 

”Vi ønskede at finde en ny model for afvikling af vores applikation til vagtplanlægningen. Det er en Windows-applikation, som kører på Citrix. For regionerne, der i forvejen har store Citrix-platforme, giver det dog ikke mening at tilgå applikationen gennem to Citrix-platforme, nemlig vores og dernæst deres egen. Det bliver mere komplekst og sløver performance – og så skal de tilmed betale dobbeltlicens til både Microsoft og Citrix. Vi ønskede en nemmere og mere agil løsning,” siger Leo Schou-Jensen, CTO, PDC A/S.

Two women looking at a monitor, Danoffice IT

Direkte integration med egen Citrix-platform

På et teknikermøde med os og en af regionerne udviklede en ny idé sig: Direkte integration af planlægningssystemet i regionens egen Citrix-platform. ”Det er ikke set før, så vidt vi ved. Men nu hvor vi har testet det af og præsenteret det for andre regioner, kan vi mærke stor begejstring for denne model. Vi driver applikationen i vores eget hosting-miljø, samtidig med at applikationen integrerer direkte med kundens Citrix-miljø. Dvs. vi kan nu tilbyde planlægningsdelen som en SaaS-løsning,” siger Leo. Fordelene for regionerne er, at brugeroplevelsen bliver bedre med single sign-on, performance optimeres, og det er regionernes egen it-afdeling, der supporterer Citrix.

Løsningen giver os gladere kunder og så behøver regionerne ikke at ændre noget i deres opsætning. De tilgår applikationen fra de velkendte profiler og kan bibeholde fx printeropsætning i stedet for at installere en remote printerløsning,” siger han.

”Vi lægger ekspertisen og driften, hvor den hører hjemme. Og det tætte samarbejde med Conecto (nu Danoffice IT) løfter utvivlsomt værdien af denne løsning. De er hundredmetermester i Citrix, og vi er det i planlægning. Derfor er de en stærk og dygtig samarbejdspartner for os,”  fortæller Leo Schou-Jensen, CTO, PDC A/S.

Fordelene ved løsningen

  • Øget performance
  • Bedre brugeroplevelse
  • Færre omkostninger til licenser
  • Brugerne anvender deres egen velkendte profil
  • Citrix supporteres af regionernes interne eller eksterne it-afdeling

Flere Case-stories